Kvægnoteringen stiger igen: Køer nærmer sig et bundniveau på 25 kroner per kilo

Himmerlandskød A/S sætter alle kategorier op med 25 øre per kilo.

Udsigt til varmere vejr betyder, at salget af udskæringer til tilberedning på grill, begynder at fylde op i ordrebøgerne hos Himmerlandskød A/S. I sit ugenyt til leverandørene fortæller slagteriet, at afsætningssituationen generelt tegner positiv og det udløser et løft i noteringen på 25 øre per kilo for alle kategorier.

Prisløftet betyder blandt andet, at kategorierne for blandt andet køer er tæt på at nærme sig en bundpris på 25 kroner per kilo. For køer under 42 måneder er laveste pris 24,70 kroner per kilo, når formklassen er ét og slagtevægten 180 kilo. For køer over 42 måneder betales 24,35 kroner per kilo for ringeste kategori, som er formklasse ét og slagtevægt på 180 kilo.

Der kan dog forekomme lavere afregninger, hvis der er tale om nødslagtninger eller dyr, som falder udenfor afregningskategorier.

Topprisen hos Himmerlandskød A/S er nu 37,55 kroner per kilo for stude, kvier og køer under 42 måneder, som opnår formklasse 15 og slagtevægt på 340 kilo.

Foruden de nævnte priser kan der ske reguleringer ud fra tillæg for mængde og transport.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle