Landboformand: Fordel med nye ministre

Carl Chr. Pedersen, Agri Nord, vil nu holde de blå politikere op på deres løfter til landbruget.

"Yes! Blå blok danner regering"

Formand Carl Chr. Pedersen, Agri Nord, har på landboforeningens hjemmeside givet udtryk for sin glæde over sejren til blå blok.

"Statsminister Helle Thorning-Schmidt trækker sig, og med sig trækker hun Dan Jørgensen og Kirsten Brosbøll. Det er en stor fordel for landbruget," skriver Carl Chr. Pedersen.

"Et flertal af danskerne ønsker en blå regering. Stemmerne er fordelt og det giver det borgerlige og vækstorienterede Danmark et flertal," siger han.

Det er vigtigt, at landbruget nu holder blå blok op på løfterne til landbruget.

"Vi vil nu se frem imod en situation, hvor blå blok løfter landbruget ind i en ny tid med forbedrede rammevilkår for landbruget og erhvervslivet. Nu er det afgørende at vi holder den kommende regering op på de 16 punkter som dansk landbrug er blevet lovet," skriver landboformanden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle