LandboSyd zoomer ind på produkter med identitet

Er fremtidens produkter med identitet vejen til bedre indtjening for dig? Det spørgsmål stiller LandboSyd på et møde, om fødevarer med identitet, den 25. maj.

LandboSyd sætter den 25. maj fokus på den stigende trend og efterspørgsel i fødevaremarkedet på produkter med identitet. Hvorledes kan man som landmand og fødevareproducent positionere sig og skabe bedre økonomi i dette marked?

Til dette formål afholder LandboSyd en temadag, fredag den 25. maj kl. 13.00 – 16.00 på Jens Terp-Nielsens Vej 13, 6200 Aabenraa.

På temadagen samler LandboSyd en række spændende indlægsholdere med erfaring på samme sted, for at sætte fokus på om fremtidens produkter.

Der vil blive sat fokus på hvad, der skal til for, at gå fra traditionel landbrug til en veldrevet virksomhed med en fornuftig indtjening på forædlede og unikke produkter med identitet.

For at gøre dette vil der være seks oplæg fra eksterne videns personer samt virksomheder, der har formået at skabe nye værdikæder, og dermed har øget deres indtjening. Der vil efter hvert oplæg være mulighed for at stille de spørgsmål man måtte have på hjertet.

Der vil være seks oplæg på 15-20 min. med bl.a.:

  • Jan Moore Christensen fra L&F: "Hvorfor satser L&F på gårdbutikker og salg – kan man sætte sig ud over hobbyvirksomhed?"
  • Jesper Zeihlund: "Det kulinariske spor – En fremadskuende fællesfortælling for den (trætte) Danske Fødevareklynge”
  • Poul-Chr. Kongsted fra Agrocura: "Hvordan ser en ekstern investor på nichevirksomheder?"

Hver deltager vil modtage Jesper Zeihlunds nye bog: ”Det kulinariske spor for bønder, kokke og købmænd”.

Jespers mission med bogen er, at ruske branchens mange aktører venligt og sætte fokus på det kæmpe potentiale, der ligger lige for fødderne af det danske fødevareerhverv.

Nemlig muligheden for at tilbyde kulinarisk interessante fødevarer med stedbundethed, unikke produkthistorier og ikke mindst fødevarerelaterede oplevelser til et marked, der bare vokser og vokser – både herhjemme og globalt.

Sønderjyske Fristelser er indbudt som udstiller ved arrangementet. Med lidt held har de smagsprøver med

Alle er velkommne på dagen, til at høre mere om dette spændende emne og deltage i debatten.

Det fulde program og tilmeldingen til arrangementet sker på LandboSyds hjemmeside: www.landbosyd.dk/kalender
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle