Ifølge ny opgørelse er landbruget stadig langt fra mål, når det kommer til kvælstofreduktion. L&F peger på ministeriet som den skyldige.
Landbruget ser ikke ud til at nå i nærheden af at komme i mål med den kvælstofreduktion, det blev forudsat i Landbrugspakken.
Det viser en ny opgørelse, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har lavet.
Landbrugspakken skulle løbe fra 2015-2021 og stå for en reduktion i kvælstofudledningen på 2.450 ton.
Prognosen lyder, at man når en reduktion på 66 pct. af målet, altså 1.617 ton kvælstof.
Ansvaret ligger hos ministeriet, mener viceformand i Landbrug & Fødevarer Thor Gunnar Kofoed.
"Jeg kan kun sige, at de må kigge på sig selv. Landmændene har søgt om at lave kollektive virkemidler, men systemet virker jo ikke. Det er ikke landmændene, der ikke leverer, det er staten, der ikke leverer", siger han.
IT-problemer
Et bærende element i Landbrugspakken er, at landmændene skal lave bl.a. minivådområder.
Det er små bassiner uden for dyrkningsfladen, der reducerer kvælstoffet, inden det når vandmiljøet.
Minivådområderne er fuldt ud dækket af tilskud, men ordningen har været ramt af gentagne IT-problemer, regler, der skulle ændres, og lige nu er sagsbehandlingen helt stoppet indtil efter sommerferien pga. minkskandalen.
Ifølge ministeriets opgørelse når minivådområderne kun 27 pct. af det, der blev forudsat i Landbrugspakken, ved udgangen af i år.
"Det er da for lidt, det er der ingen tvivl om. Men igen må jeg bare sige, at landmændene har forsøgt, og systemet virker ikke", siger Thor Gunnar Kofoed og fortsætter:
"Jeg skyder den her direkte tilbage til ministeren; se nu at få jeres ting til at virke, så landbruget kan stole på det".
Dalende tillid
Senest har LandbrugsAvisen beskrevet, hvordan landmænd, der fik lov at bygge minivådområder i 2018 og 2019, stadig venter på det lovede tilskud.
"De her udbetalingstider hjælper overhovedet ikke, og når rygterne begynder at gå, at staten ikke betaler til tiden, eller måske slet ikke betaler, daler tilliden. Og det hjælper ikke miljøet", siger viceformanden.
Den nye opgørelse, der viser, at landbruget er langt fra mål, kommer lige inden Folketingets store landbrugsforhandlinger for alvor skal begynde.
Tror du, at forklaringen om IT-problemer og en langsom styrelse kommer til at overbevise de røde partier?
"Det må snart være gået op for alle politikere, at landbruget ikke kan få lov at levere, fordi der er IT-problemer".
Muslinger på vej
- Hvorfor har du stadig tro på, at de kollektive virkemidler kommer til at få landbruget i mål?
"Fordi det er dét, der rykker noget. Kvælstofudledningen kommer ikke længere ned med tiltag på dyrkningsfladen, medmindre man braklægger 40 pct. af arealet, og det skal vi selvfølgelig ikke".
- Hvad gør vi så?
"Vi har nye kollektive virkemidler på vej, hvor vi f.eks. kan lave muslingeanlæg, eller vi kan bruge retentionskort mere strategisk. Der er meget nyt på vej, der kan rykke meget mere end flere efterafgrøder eller normreduktion".
Faktaboks
Mangler en tredjedel
- Ved udgangen er 2021 er der sat gang i tiltag, der reducerer kvælstofudledningen med 1.617 ton. Målet fra Landbrugspakken var 2.450 ton.
- Minivådområder når 27 pct. af den lovede reduktion, og vådområder 48 pct.
