Landbruget giver dronningen 55 fiskesæt i fødselsdagsgave

Torsdag er det dronning Margrethes 80-års fødselsdag, og også Landbrug & Fødevarer har sendt dronningen en gave.

Torsdag d. 16. april er det hendes Majestæt Dronning Margrethe II's 80-års fødselsdag.

Selvom dronningen har frabedt sig at få tilsendt blomster, og i stedet opfordret til, at man sender blomster til landets ældre, så kan hun ikke sige sig fri for en gave eller to.

Også L&F har sendt en gave til dronningen.

55 fiskesæt, det vil sige bestikket fra Georg Jensen, i dobbeltriflet med graveret monogram. 

Bestikket bestående af kniv og gaffel er en fælles gave sammen med Finansrådet, Forsikring & Pension, Dansk Erhverv og Rederiforeningen.

Også regeringen og Folketinget har givet dronningen bestik. I anledningen af fødselsdagen har Folketinget og regeringen i fællesskab givet en restaurering af Christian IX’s dessertbestik fra 1874 i gave. 

Alle festligheder for at fejre dronningen, der ellers var planlagt denne uge, er blevet aflyst på grund af covid-19, og derfor har flere fundet på kreative og alternative måder at fejrer dronningen.

Blandt andet har Landbrug & Fødevarer lavet en video, de har delt på sociale medier.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle