Landbrugs-boss stiller op til Folketinget

Vicedirektør Ejnar Schultz fra Videncentret for Landbrug stiller op for Venstre.

49-årige Ejnar Schultz, vice-direktør i Videncentret for Landbrug, er denne sommer blevet valgt som Venstres nye folketingskandidat for Venstre i Aarhus’ kreds Nord.

Det skriver JP Aarhus.

»Vi bliver nødt til at lempe erhvervslivets administrative byrder og afgiftstryk som fx energiafgifter over en bred kam. Det skal være sådan, at alle sektorer får færre omkostninger, og derfor vil jeg ikke nævne én bestemt afgift,« siger Ejnar Schultz til JP Aarhus.

»Vi er i en omstillingsfase for danske erhvervsliv som følge af globaliseringen. Vi skal ud og finde de nye vækstmarkeder, for de ukomplicerede standardprodukter bliver nu produceret i andre lande til langt lavere priser. Og vi skal være beredte på, at den omstillingsfase koster penge lige nu og her, men det kan lade sig gøre,« siger Ejnar Schultz til avisen.

Ejnar Schultz er gift, bor i Vejlby-Risskov ved Aarhus og har to voksne børn.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle