Flere gange i løbet af efteråret erklærede fødevareminister Rasmus Prehn (S) sig klar til at se på om reglerne såning af efterafgrøder ikke kunne gøres mere fleksible. Et af de få forslag, som ministeren i efteråret ellers selv så muligheder i, bliver i år ikke til noget. OPDATERET 16:29
Opdateret 16:29 med kommentar fra Landbrugsstyrelsens direktør, Lars Gregersen.
På to åbne samråd i efteråret erklærede fødevareminister Rasmus Prehn (S) sig klar til at se på, om reglerne for såning af efterafgrøder ikke kunne gøres mere fleksible. Det skyldes, at mange landmænd atter engang sidste år kom i problemer med at nå at få afsluttet høsten inden, at efterafgrøderne skulle i jorden 20. august, så de kunne undgå træk i det efterfølgende års gødningskvote.
Her fortalte Rasmus Prehn, at regeringen dog af hensyn til vandmiljøet holder fast i fristen 20. august. Af forslag til lempelser bragte ministeren på de to samråd - 30. september og 13. oktober - dog selv et forslag op om at indføre kvotetræk på dagsbasis. På den måde ville kvotetrækket for at så sine efterafgrøde kun et par dage efter fristen 20. august altså blive mindre i forhold til den model, som man kører med i dag. Her er der kun tre så-intervaller frem mod 7. september, som er sidste chance for at få efterafgrøderne i jorden.
Den model med flere mange flere trin på trappen end de tre er dog ikke med i den plantebekendtgørelse, som Landbrugsstyrelsen netop har sendt i høring.
"Vi har på nuværende tidspunkt valgt ikke at give kvotereduktion per dag, man sår for sent, men bibeholde de tre så-intervaller ved sen etablering. Det skyldes, at der ikke er fagligt belæg for at ændre det til dagsbasis. Der er aftalt en proces for et servicetjek af efterafgrødereglerne, hvor der på ny vil blive taget stilling til emnet", oplyste Landbrugstyrelsen i et skriftligt citat tirsdag formiddag
Fra direktør i Landbrugsstyrelsen Lars Gregersen bliver det citat præciseret over for Landbrugsavisen tirsdag eftermiddag. Han understreger, at der ikke er tale om, at styrelsen har taget et aktivt valg om ikke at gennemføre trappemodellen. Han forklarer, at der arbejdes på et servicetjek af efterafgrødereglerne, og herunder også muligheden for at gennemføre en mere differentieret model. Det arbejde er i gang i styrelsen.
"Vi er meget optaget af finde en mere fleksibel ordning inden for de faglige rammer. Vi er derfor også i gang med at afsøge det faglige grundlag for en mere differentieret tilgang. Det er et arbejde, som foregår inden for den proces, som der er aftalt i forbindelse med servicetjekket af efterafgrødereglerne. Når vi har fået svar omkring fagligheden, skal der være en efterfølgende beslutningsproces", siger han.
Hvornår kommer den her trappemodel så?
"Det faglige grundlag skal være på plads. Der skal være fagligt belæg for modellen og det kræver forskning".
"Efterfølgende kan der så være noget med kontrol og administration, som vi også skal have fundet ud, hvordan vi gør. Men det er så noget, som vi må finde løsninger på, når den tid kommer”, siger Lars Gregersen.
Fornuftig idé
Under samrådet 13. oktober sidste år lød det fra Rasmus Prehn, at han ellers fandt idéen "intuitiv rigtig"-
"Umiddelbart virker det fornuftigt. Det er dog imidlertid ikke uden udfordringer. En af udfordringerne er, at det kan være svært at fastslå miljøeffekten af bare en dags tidligere eller senere sået af efterafgrøder."
"Samtidig er det udfordrende at kontrollere, hvorvidt en efterafgrøde er etableret på en helt bestemt dato ud af mange mulige i perioden."
"Dette kan muligvis overkommes ved anvendelse af gps-registrering. Det undersøger vi nærmere", sagde Rasmus Prehn i oktober.
Her afviste han muligheden for at indføre differentierede geografiske frister.
I forbindelse med Plantedækkebekendtgørelsen, som er sendt i høring, har man dog nedsat de kvotetræk, som man får, hvis man sår efterafgrøder senere end 20. august. At fristen er 20. august skyldes, at det er bestemt, at eftergrøders virkning, når det kommer til at opsamle kvælstof, inden det havner i vandmiljøet, er mindre efter lige præcis denne dato.
