Straffen for at så efterafgrøder efter fristen bliver nedsat

Fra næste år er der udsigt til, at det bliver ”billigere” at så målrettede, pligtige- og husdyr-efterafgrøder efter fristen 20. august.

Det kvotetræk på helt op til 65 kg kvælstof pr. hektar, som man kunne blev ramt af, hvis man i 2021 såede efterafgrøderne efter fristen, bliver nemlig nu nedsat. 

Fra i år bliver det højeste træk, man kan få i det efterfølgendes års gødningskvote nu 48 kg kvælstof pr. hektar. Det fremgår af Plantedækkebekendtgørelsen, som Landbrugsstyrelsen sendte i høring i sidste uge.

Her lyder det, at ændringen er lavet på baggrund af opdaterede forsøgsdata fra Aarhus Universitet.

Det viser sig, lyder det i bekendtgørelsen, at der nu findes data for kvælstofoptag og kvælstofudvaskning fra en længere årrække fra to lokaliteter, der samlet set viser, at den kvælstofreducerende effekt er højere ved senere etablering end hidtil antaget. 

Fra Landbrug & Fødevarers planteformand Torben Hansen, bliver beslutningen vel modtaget.

"Vi har længe kæmpet for mere fair og fagligt korrekte kvotereduktioner i de ”fleksible frister”, og nu viser forsøgsdata, at der er fagligt belæg for at reducere dem væsentligt", siger han.

Trappemodel mangler

Torben Hansen er dog ærgerlig over, at en såkaldt ”trappemodel”, som fødevareminister Rasmus Prehn (S) ellers talte varmt for flere gange i efteråret - blandt andet på et samråd 13. oktober sidste år - lader vente på sig.

Ligesom i år bliver kvotetrækkene for såning af efterafgrøder efter 20. august opgjort i tre intervaller. Ministeren fortalte i efteråret, at der ellers blev arbejdet på en model, hvor der i stedet for enkelte kraftige ryk i kvotetrækkene, skulle ske kvotetræk pr. dag i stedet.

Det ville, ifølge ministeren, sikre en mere glidende overgang. Ved det åbne samråd i oktober sidste år lød det fra ministeren, at der ved den ”mere glidende” model dog er den udfordring, at det er svært at fastslå miljøeffekten af bare en dags tidligere og senere såninger. 

Samtidig er det udfordrende i kontrollen at fastslå om en efterafgrøde er etableret på en helt bestemt dato ud af mange mulige i perioden.

Fra Landbrugsstyrelsen lyder det, at grunden til, at den mere glidende model netop ikke er med i den nye bekendtgørelse, er, at der fagligt ikke er belæg for det.

En række andre forslag fra landbruget om efterafgrødefristerene, som blandt andet geografiske efterafgrødefrister, som blandt andet ville have stor betydning i Nordjylland, hvor man typisk høster senere end 20. august, blev i efteråret skudt ned af ministeren.

Kvælstoffikserende efterafgrøder

Når det kommer til Plantedækkebekendtgørelsen, der som nævnt blev sendt i høring i sidste uge, så lyder det fra L&F’s planteformand, Torben Hansen, at han dog glæder sig også over, at de kvælstoffikserende efterafgrøder får en smule mere fleksibilitet. 

"Her bliver det muligt at anvende cikorie og græs i blandinger med de kvælstoffikserende arter. Men som vi efterhånden er så vant til, er det ikke uden en bagside. Cikorie og græs i blandinger med kvælstoffikserende arter, skal nemlig være sået senest d. 1. august. Derfor bliver der fremover endnu en dato, da de kvælstoffikserende efterafgrøder dermed får to datoer – den 1. og 20. august", siger Torben Hansen.

Han understreger, at Landbrug & Fødevarer fortsætter arbejdet med at presse på for at få mere fleksibilitet i efterafgrødereglerne og flere virkemidler i spil i reguleringen.

Nedsættelse af kvælstofkvoten ved såning efter 20. august:

Udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning under 80 kg N/ha:

Udbragt husdyrgødning og anden organisk gødning over 80 kg N/ha: