Hvis der var grus eller vindmølle-placeringer, så var Henrik Baand holden. Men der er drikkevand under marken, og det kan koste 500.000 årligt.
For Henrik Baand kan en ny indsatsplan for drikkevandet betyde, at hans produktion enten bliver fastlåst på det nuværende niveau eller i værste fald reduceres.
Det er han urolig for, skriver LandboForeningen Midtjylland.
»Hvis min ejendom lå et sted, hvor det var godt at opstille vindmøller, eller der under mine marker var grus jeg kunne udvinde, så ville jeg blive en holden mand! Nu ligger min ejendom desværre ovenpå et område, hvor der nedenunder er masser af rent drikkevand – og det kan gøre mig fattig,« siger Henrik Baand i et indlæg fra foreningen.
Henrik Baand driver en gård med 130 malkekøer, beliggende lidt nord for Viborg.
Alle kommuner, hermed også Viborg Kommune, er siden sidste år og frem mod 2017 i gang med at lave indsatsplaner for drikkevand. Én af disse planer omfatter et større område nord for Viborg og dermed også Henrik Baands ejendom på 137 hektar.
Kan koste 3500 kr. pr. hektar
Vedtager politikerne i Viborg Byråd indsatsplanen, som den ser ud nu, så vil den fastlåse Henrik på den nuværende mælkeproduktion eller i værste fald en væsentlig reduceret mælkeproduktion. Skulle Henrik fremadrettet ønske at udvide sin produktion, så kan det kun ske med en ny miljøgodkendelse.
Den vil henholde sig til de nye skrappe krav, der er indeholdt i indsatsplanen, nemlig som nævnt, bl.a. krav om, at minimere enhver risiko for, at der udvaskes nitrat. Disse krav stilles, uden der ydes nogen form for erstatning.
For Henrik vil det betyde, at han skal ud og fordoble det areal, som husdyrgødningen skal spredes på, og det vil koste mælkeproduktionen rundt regnet 3500 kr. pr. ha i form af nye forpagtninger af jord, længere kørsel for at få spredt gyllen og deraf øget dieselforbrug osv.
For Henrik Baand vil det altså betyde en årlig ekstraudgift på knapt 500.000 kr., og det vil simpelthen være ensbetydende med at Henrik i så fald må ”dreje nøglen om” og lukke sin bedrift, skriver LandboForeningen Midtjylland.
»Indsatsplanen beskriver blandt andet hvordan udvaskning af nitrat fra mine marker skal reduceres, så den ad åre ikke når ned til grundvandet, og det kunne der da for så vidt være fornuft i, hvis det var et problem – men grundvandet er jo fint og rent. Med de krav om reducerede mængder kvælstof, som vi må bruger i landbruget, rent faktisk mindre end afgrøderne har behov, er der efter min mening ikke en sådan risiko,« forsætter Henrik Baand.
Boringer flyttet fra byerne
»Jeg vil gerne understrege, at jeg lige som alle andre danskere er glad for, at vi i Danmark har rent og godt drikkevand, som vi kan drikke direkte fra hanen. Det skulle vi naturligvis gerne kunne gøre i mange år fremover, men jeg har godt nok svært ved at forstå, at jeg skal blive fattig af, at levere rent drikkevand! Fakta er jo, at mange drikkevandsboringer er flyttet fra byerne og herud på landet, netop fordi vandet under byerne er forurenet og så virker det altså helt grotesk, at det er mig, der bliver straffet fordi det rene grundvand er under mine marker! – Havde jeg da bare haft sand og grus under mine marker,« lyder det fra Henrik Baand.
