Landmand forsvarer sig: Derfor spreder jeg spildevandsslam

En landmands spredning af spildevandsslam fra det lokale rensningsanlæg, også kaldet biogødning, på sine marker nær Farum har skabt furore blandt borgere i den nordsjællandske by.

Onsdag kunne Ekstrabladet berette om frustrationer hos mange borgere i den nordsjællandske by Farum, fordi en lokal landmand mandag spredte biogødning, der stammer fra et rensningsanlæg, på sine marker. 

Det medførte en 'infernalsk stank', der hang over byen flere dage.

Nu har avisen fundet frem til landmanden, Poul Visby, og han vil gerne tale om emnet, fordi han mener, at vi er nødt til at se på, om vi har mulighed for at bruge de resurser, vi har – og belyse, hvordan vi kan bruge og håndtere vores kemi. 

Flere borgere kritiserer dog overfor Ektrabladet , at det er kørt ud så tæt på beboelse og by.

"Man kan jo ikke flytte alle problemer til f.eks Sorø eller Nordjylland – det er jo os, der laver lorten", siger Poul Visby til mediet. 

Poul Visby er meget ærgerlig over, og undskylder, den gene, det har forvoldt for så mange borgere, men han står alligevel på mål for det han har gjort. 

 

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle