Landmand Kristian Søberg udtaler sig nu om kornsagen - og BMG-konkursen

Af Kristian Søberg

Grunden til at jeg ikke tidligere har ønsket at udtale mig om sagen er, at der har verseret en retssag og at der har været et sagskompleks med flere implicerede landmænd i en kollektiv retssag imod kurator i BMG boet. 

Derudover har det været en sag, som har givet os landmænd i gruppen meget modstand på de bonede gulve i landbrugstoppen.

Desværre har vi måttet konstatere, at Landbrug & Fødevarer, samt flere landmandsejede andelsgrovvareselskaber, har været direkte imod vores kamp for ejendomsretten. Både landmænd og grovvarer er jo tabere i denne her sag!

Det er set fra vores stol en sag, som mange har haft en mening om og udtalt sig omkring, men ikke ret mange har haft den fornødne indsigt i. Jeg synes, at tiden nu må være inde til, at vi, der er hovedpersonerne, kan fremlægge vores oplevelse af sagen.

Flere aktører går nu rundt og fortæller landmænd om, at det var godt vi tabte sagen, for så kan alting forsætte som hidtil. Dette udsagn er lodret forkert og kan i min optik kun fremkomme ved manglende indsigt i sagen eller, at man er i ond tro over for landmænd. 

- Faktisk er der kun én landboforeningsformand i Danmark, der har bakket os op i kampen for ejendomsretten til oplagt korn, nemlig Povl Fritzner, fra det nu hedengangen Østlige Øers Landboforening. Stor tak til dig Povl, for din utrættelige kamp for landmænds vilkår og retssikkerhed.

Kurator har åbenbart haft behov for at fortælle i pressen, at hvis vi vandt sagen ville det gå ud over de andre kreditorer i boet, da der så ville gå nogle penge fra dem, hvilket i sagens natur er helt forkert. Oplagt korn har jo aldrig tilhørt boet!

Kurator påstod, at jeg / vi havde solgt vores korn og derfor kun havde et simpelt krav over for boet. Kurator byggede blandt andet denne påstand, at det almindeligvis er grovvaren, der har prisrisikoen på oplagt korn, hvilket jo også er helt forkert.

Kurator påstod først, at der slet ikke var korn på lager i BMG. Da kurator så efterfølgende måtte erkende, at der var korn på lager, så mente kurator så sjovt nok, at det var noget andet korn end det, vi landmænd havde oplagt, samt at vi så af den grund ikke kunne få vores korn.

Dette hænger jo slet ikke sammen med de hidtil gældende branchekutymer. Ifølge disse har vi jo altid kunnet få en tilsvarende vare og mængde udleveret igen, hvis ikke vi ville sælge vores korn eller raps i løbet af oplægsperioden. (Faktisk også det VKST stadig skriver på Kornbasen, citat: 'Landmanden har et juridisk krav på at få sit oplagte korn (eller tilsvarende kvalitet) udleveret igen').

Landsretten har nu afskaffet den lovgivning og de brancheregler der hidtil har været gældende, i mere end 100 år. Som en sidekonsekvens har Landsretten med dommen også afskaffet landmandens mulighed for at belåne oplagt korn, som dækning for løsørepant og kassekredit, hvilket jo hidtil har været muligt.

Kurator har fået medhold i, at oplagt korn i forbindelse med lagerholder/grovvarens konkurs i fremtiden skal kategoriseres, som byggematerialer på en byggeplads og eller en u specifik sofa købt i for eksempel Ikea, hvor der er givet simpel kredit. Dette er jo helt forkert, da man med oplagt korn ikke, hverken har givet kredit eller på anden måde afgivet sin varer, men blot lejet lagerplads til denne.

Med dommen er grundlaget for, at grovvarerne opkræver lagerleje og svind på oplagt korn også forsvundet. Nu ejer de jo varen når vi har tippet den i risten!

Sagens akter kort

Kurator fremførte en påstand om, at det oplagte korn var solgt og derfor ikke længere tilhørte de landmænd, der havde dette oplagt. Han mente også, at kornet skulle være individualiseret, hvis kornet alligevel ikke var solgt for, at landmanden kunne håndhæve sin ejendomsret ved lagerholders konkurs. 

Vi havde oplagt vores korn og raps på lagerkonktrakter, hvor mængde og betingelser, som for eksempel lagerleje og svind, samt aftalens varighed var opført. Vi havde kontoudtog, hvor denne aftale var opført på, samt en afgrødekonto. Vi havde desuden fakturaer på lagerleje. For mit eget vedkommende havde jeg endda derudover en mailkorrespondance, der understøttede at kornet var oplagt.

– Derfor var korn og raps heller ikke solgt, og derfor ønskede vi jævnfør konkurslovens § 82, at få dette eller pengene udleveret.

Til at underbygge denne påstand fremlagde vi og vores advokater følgende bevisførelse i både By- og Landsret:

• Konkurslovens § 82, som klart beskriver, citat: 'Hvad der tilhører tredje mand eller af andre grunde ikke kan inddrages i konkursmassen udleveres til den berettigede'.
• Vi fremlagde lovgivning og tidligere domme, der klart beskriver, at oplagt korn ikke skal være individualiseret.
• Vi fremlagde domme der havde afgjort, at hvis man var i tvivl om, hvem der havde ejendomsretten til oplagt korn, så var det den der havde pris risikoen, der havde ejendomsretten. – I dette her tilfælde jo landmanden, der havde dette oplagt!
• Vi fremlagde den gamle kornlov, som giver Landmænd et konkurs privilegie ved lagerholders konkurs
• Vi fremlagde retspraksis fra Højesteret fra en sammenlignelig sag, som gav landmanden ejendomsretten til sit oplagte korn ved Grovvarens konkurs.
• Vi fremlagde de gamle brancheregler, som har været gældende mindst siden 1894 og frem til juli 2022 og, som blandt andet giver landmanden mulighed for at belåne sit oplagte korn. Når man kan belåne en vare, må man jo også have ejendomsretten til denne?
• Vi fremlagde de handels- og leveringbetingelser der var gældende både i BMG, samt i de øvrige Grovvarer firmaer i Danmark i 2018-19, hvor det klart fremgik, at man altid kunne få en tilsvarende vare og mængde udleveret igen, hvis ikke man ville sælge. 

Både By- og Landsret undlod at tage stilling til den bevisførelse, vi landmænd og vores advokater fremlagde. I stedet valgte retten at give kurator medhold i en påstand, hvor der ikke kan henvises til hverken konkret lovtekst, tidligere retspraksis eller brancheregler, som bakker denne påstand op.

Højesteret

Derfor valgte vi at anke til Højesteret og søgte derfor Procesbevillingsnævnet om tilladelse, men fik som bekendt afslag. Inden bad vi igen Landbrug & Fødevare om hjælp, som afviste med den begrundelse, at hvis vi tabte i Højesteret, ville det forringe alle danske landmænds rettigheder på området.

På Axelborg ved de åbenbart ikke, at en landsretsdom ifølge dansk ret har opsættende virkning og kun kan omstødes af en højesteretsdom. Altså var der jo kun alt at vinde, men Landbrug & Fødevare ville ikke anerkende dette forhold, selv om vores advokat vedholdende prøvede at forklare dette.

Læs Landbrug & Fødevarers svar her.

Afslaget om adgang til Højesteret er en kendsgerning, selv om både vi landmænd og vores advokater jo finder sagen yderst principiel og dommen meget forkert. Vi må nok bare anerkende at en håndfuld landmænd, der har Landbrug & Fødevarer imod sig, har svært ved at overbevise Procesbevillingsnævnet om, at en sag er principiel. Man mister endnu engang tilliden til retssystemet, men – lev med det!

Til vores store glæde bakkede både Bæredygtigt Landbrug, Danske Mælkeproducenter og Agerskovgruppen op om vores ansøgning via pressen. Derudover har vores landmands kollega Peter Gregersen af egen lomme støttet sagen på vej til Højesteret, da han lige som os synes, at både landsretsdommen og dennes konsekvenser er ganske urimelige for os landmænd.

Som det er blevet nu skifter korn og raps reelt ejer når I tipper jeres afgrøder i risten hos grovvaren eller når købers lastbil er læsset.

Kurator har selvfølgelig ret i, at jeg/vi har tabt sagen og, at han fik medhold. Sådan er vores retssystem i Danmark desværre. Vi har det, man kalder 'Fri bevisførelse', hvilket i praksis betyder at dommerne i civile retssager selv bestemmer hvilken bevisførelse, de vil medtage i deres domsafsigelse. Er man utilfreds, kan man anke til næste instans, hvilket er den eneste mulighed, man har, selv om dommen synes værende forkert. Dette har vi gjort og blev afvist uden begrundelse.

Et gammelt ordsprog lyder jo også At det ikke er det samme at have ret- og få ret. Her havde vi ret, men dommerne ønskede ikke at give os ret. Når dommerne har talt, er det det, der gælder, selv om både lovgivning og tidligere retspraksis siger noget andet. Dette faktum må vi desværre leve med.

En af vores advokater mener, at har vi været oppe imod et såkaldt juridisk 'dogme' - hvis en løgn bliver fortalt længe nok, kan den jo nogle gange blive til den officielle sandhed!

Så derfor: Kære landmandskollegaer brug jeres sparepenge på nogle siloer, få aldrig afhentet korn uden forud betaling, og husk nu venligst på, hvem det var, der ikke ville bakke op om jeres ejendomsret!

Vedr. det øvrige BMG -konkursbo

Vi der har siddet i kreditorudvalget og, der ved hjælp fra Bæredygtigt Landbrug fik indsat vores egen midlertidige kurator, kan dog glæde os over, at vi fra starten påpegede, at boet måtte have moms- og skatte penge til gode. Dette arbejde medførte, at der kom mere end 16 millioner kroner ind i boet. Penge som kuratorerne, som vi har kørt sag imod, på dette tidspunkt ikke mente fandtes. Derudover mener vi, at vi kunne have tilført boet endnu et to cifret millionbeløb yderligt, hvis lagerbeholdningerne, som vi ønskede, var blevet solgt på reel vis, og efter de forskrifter, der er for dette i konkursloven. 

Endnu en grund til at vi tager afstand fra kurators påstand om, at det ville gå ud over de andre kreditorer, hvis vi skulle have haft afregnet vores oplagte korn- og raps. Vi har tilført boet mere end 16 millioner kroner og gjorde krav samlet på under fem millioner kroner for oplagt korn- og raps fordelt på 10 landmænd. Derfor er der heldigvis heller ikke nogen af os der bliver nødlidende af de tab, vi har haft på oplagt korn og raps. Det var en principiel beslutning, at vi ikke ønskede at blive trynet på vores ejendomsret af, hverken kurator eller andre og, derfor tog vi kampen for alle Landmænd i Danmark.

Tak for sammenhold, støtte og godt samarbejde

På grund af den shitstorm jeg selv både virksomhedsmæssigt og personligt har været udsat for i forbindelse med nærværende sag samt af hensyn til, at jeg ikke ønsker denne for mine kollegaer i både kreditorudvalg, samt i  korn- og rapssagsgruppen, er disse navne ikke nævnt her.

Jeg vil dog sige jer alle mange tak for støtte, sammenhold og godt samarbejde, selv om kampen til tider har været op ad bakke. Vi har jo ikke fået meget ros for vores kamp, selv om vi tog denne for hele holdet af landmandskollegaer i Danmark.

Selv aktindsigt i boet blev vi jo også nægtet af både kurator, skifteret, Landsretten og Procesbevillingsnævn, selv om vi ifølge konkursloven burde have haft ret til denne. Derfor har arbejdet i kreditorudvalget været vanskeligt.
Nu må vi så bare erkende, at kuratorerne har frit spil, og så må vi jo se, hvad det ender med om nogle år, når de er færdige med at køre retssager imod ledelse og revisorer.

Selv om vi ikke vandt det hele som vi ønskede, har sagen for undertegnede alligevel personligt været en sejr. Jeg har via kreditorgruppen og i blandt de 10 landmænd med krav på oplagt korn og raps lært nogle meget dygtige, behagelige og visionære landmænd at kende. Alle er oppe i helikopteren igen og har ikke ladet sig stoppe af hverken retssystem, kuratorer eller et Landbrug & Fødevarer, der udstillede sig selv ved ikke, at bakke op om landmænds ejendomsret.

God sommer- og forhåbentligt god høst til jer alle rundt i fædrelandet. Og husk nu at få pengene inden i tipper!

L&F svarer

LandbrugsAvisen har forelagt kuratorerne i BMG-sagen, advokat Søren Christensen Volder fra advokatfirmaet Bech-Bruun og advokat i Intelex, Torben Korsager, kritikken og tilbudt dem at komme med deres version af sagen. Ingen af dem har ønsket at deltage.

Avisen har også forelagt sagen for Landbrug og Fødevarer. Svaret fra viceformand Thor Gunnar Kofoed kan man læse her.