Landmand: Uden landbrugspakke havde det været meget værre

Robert Lynge Andersen, der er svineproducent i Struer-området, er noget så forholdsvist ualmindeligt, som en taknemmelig landmand, skriver SAGRO i en pressemeddelelse. 

Selv om hans lade kun rummer 90 procent af det korn, han havde håbet at kunne høste, er hans holdning, at det kunne have været meget værre. Og han er ikke i tvivl om, hvem han skal takke. 

Det er nemlig landbrugspakken, som vi ser effekten af. 

"Hvis ikke landbrugspakken havde givet os mulighed for at tildele mere kvælstof, så planterne har noget at gro af, tror jeg, at høsten her ville have set helt anderledes ud", siger han. 

kvælstof har taget brodden af krisen

Robert Lynge Andersen, der også er bestyrelsesmedlem af Holstebro Struer Landboforening har trods tørken haft pæne udbytter.

"Det er jo ikke godt, men min formodning er, at det kunne have set meget mere skidt ud med mindre kvælstof", siger han. 

Planterådgiver Michael Troelsgaard SAGRO giver Robert Lynge Andersen ret i, at tilførslen af ekstra kvælstof har været med til at sikre, at høsten – trods tørken – ikke blev så katastrofal. 

"En sund plante har et større rodnet, hvilket betyder, at den bedre kan optage det vand, der måtte være i jorden, siger han. Det betyder, at de bedre vil kunne modstå stressfaktorer som tørke". 

store lokale forskelle

Den seneste landbrugspakke gav landbruget muligheder for at tilføre mere kvælstof, hvilket typisk vil sige 10-15 procent mere, end tidligere. 

SAGRO oplever trods generel gode mulighed for vanding, at der er selv inden for en begrænset geografi er store forskelle på udbytte – først og fremmest på grund af forskellen i jordens bonitet og evnen til at holde fast på det vand, der trods alt er kommet. Igen spiller planternes rodnet også her en rolle, og også her har den større mængde kvælstof spillet en rolle. 

"Vi har set uvandet majs, hvor udbyttet er tæt på nul og andet uvandet majs, hvor udbyttet er tæt på normalen", siger Michael Troelsgaard.

Faktaboks

Sætter man gennemsnittet af hans høstudbytter over de seneste fem år (2013-17) til indeks 100, er udbyttet i år: 

  • Vinterbyg: 92 
  • Hvede: 88 
  • Rug: 110 
  • Vårbyg: 86 
  • Korn i alt: 91 
  • Rajgræs: 136 

Relaterede

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle