Hos Freerslev Kotel har man i 18 år hjulpet forskere, når de har skulle undersøge ny medicin til dyr. Senest testede gården en vaccine mod paratuberkulose.
Allerede da Erik Christoffersen Jensen tog landbrugsuddannelsen blev han bekendt med forskningsverdenen.
I årene 1976 til 1982 læste han til landmand på Gråsten Landbrugsskole, samtidig med at han arbejdede som fodermester på Egholm Gods. Her havde man et samarbejde med Landbohøjskolen, og han så, hvordan forskerne lavede de første ægtransplationer på køer.
"Det var meget inspirerende at være en del af, så da jeg havde fået mit eget, og DTU henvendte sig og spurgte, om de måtte tage nogle gødningsprøver, var det helt naturligt at sige ja", siger Erik Christoffersen Jensen til landbrugsavisen.dk.
Og nu har Erik Christoffersen Jensen og hans kone, Inge Christoffersen Holding, der sammen ejer Freerslev Kotel ved Hillerød, haft et samarbejde med forskere fra først Landbohøjskolens dyrlægestuderende og siden DTU i 18 år.
Vil finde en vaccine
Hos Freerslev Kotel har man lige under 200 kødkvæg af blandingsracen Dansk Blåhvid/Jersey/Angus. For tre år siden købte DTU løbende 50 kalve, som de testede en ny lovende vaccine på. Men denne gang var det gederne, der stod for tur.
I et år har DTU med professor Gregers Jungersen i spidsen igen kørt et forsøg. 54 geder blev podet med sygdommen paratuberkulose, og derefter vaccineret, for at teste om man kunne finde en gavnlig vaccine mod sygdommen.
Paratuberkulose er en kronisk tarmlidelse hos kvæg og andre drøvtyggere, som ifølge Seges findes i halvdelen af de danske malkekvægsbesætninger. Sygdommen bliver først synlig sent i koens liv, men kan føre til store økonomiske tab med reduceret mælkeydelse og eventuel død.
"Vi testede i 2013 en vaccine mod samme sygdom, men måtte lade den falde, fordi vi ikke kunne levere gode nok data, til at en virksomhed ville gå videre med at producere den. Det her er en afprøvning af en ny vaccine, som vi også har haft gode erfaringer med", siger Gregers Jungersen fra institut for sundhedsteknologi på DTU.
"Håbet er at finde en gruppe af dyr, som med statistisk sikkerhed kan siges at have lavere niveau af bakterier på grund af vaccinen", siger professoren, der sammen med sit hold på forskellige måder har vaccineret 54 geder hos Freerslev Kotel.
Forskning giver god hjælp
På Kotellet er man heller ikke i tvivl om, hvorfor man gerne hjælper til med at finde en vaccine mod paratuberkulose.
"Vi har selv haft sygdommen i vores besætning. Vi har set dyrene, når de blev syge. Derfor var vi vældig motiverede for at finde noget, der kunne få sygdommen til at gå væk", siger Erik Christoffersen Jensen.
For gårdejeren er det selvfølgelig en rar følelse at være en lille del af noget større - at udvikle produkter, der senere kommer til gavn for andre kvægproduktioner. Men der er også en anden godbid ved at hjælpe forskerne:
"Vi har jo kontakt med nogle mennesker, der virkelig ved noget om de her dyr og sygdomme, og det har vi haft gavn af alle de år. Havde vi et problm, havde vi en indgangsvinkel til at spørge de aller bedste, om hvordan man skulle gøre", siger landmanden, der også gerne lukker et forskerhold ind en anden gang.
Kotellet modtager dog også ros for deres medvirkning i forskningsarbejdet.
"Vi er meget glade for at arbejde sammen med Erik og Inge. De har selv været i stand til at bekæmpe paratuberkulose i deres besætning, så vi er meget trygge ved at vi kan have dyrene derude uden at sprede smitten yderligere", siger Gregers Jungersen fra DTU.
Skal have dragt på
For der skal store sikkerhedsforanstaltninger til, når man har forskningsforsøg på gården. Inge Christoffersen Holding fortæller, at dyrene som DTU køber til forskningsprojekter, står i rengjorte, indelukkede hytter væk fra deres egen besætning.
For ikke at sprede smitten til resten af gårdens dyr skal man skifte fodtøj og have beskyttelsesdragt på, når man træder ind i hytterne. Og på vej ud skal man træde i vand for at rense støvlerne.
"Det er måske lidt ekstra forsigtigt, Gregers fra DTU griner i hvert fald lidt af mig. Men vi vil ikke smitte vores egne dyr", siger Inge Christoffersen Holding, der sammen med manden passer gården og den dertilhørende gårdbutik.
Freerslev Kotel er ikke selv længere ramt af paratubekulose.
Ved siden af kødproduktionen har parret også planteavl af blandt andet hvede, havre og byg på i alt 210 hektar, hvoraf 120 hektar er forpagtet. Parret bliver desuden kompenseret for det arbejde, de ligger i forskningsprojektet, hvor DTU eksempelvis køber eventuelle dyr og betaler for foder og plads.
Faktaboks
Paratuberkulose
- Paratuberkulose er en kronisk tarmlidelse hos kvæg, får og andre drøvtyggere, forårsaget af mycobacterium paratuberculosis.
- Sygdommen er årsag til store økonomiske tab i mange kvægbesætninger, og ifølge Seges er over halvdelen af de danske malkekvægsbesætninger smittede.
- Effekterne af smitte med paratuberkulose for koen kan være reduceret mælkeydelse, vægttab, diarré og død.
- Bakterien er meget udbredt, men forårsager først sent synlig sygdom. Symptomer, der hos køer især ses i tiden efter kælvning og ved kraftig fodring, er kronisk, vandig diarré, som er uhelbredelig og ender i afmagring.
