Landbrug & Fødevarer deler ikke Klimarådets bekymring om, at landbruget ikke når 2030 målet, og mener, at en afgift kan blive ødelæggende for landbruget.
Landbruget er nøglen til 2030-målet.
Sådan skriver Klimarådet i et notat til regeringens klimaprogram. De opfordrer i den forbindelse regeringen til, at være hurtige til at komme med et udspil for en drivhusafgift på landbruget, når de kender ekspertgruppens anbefalinger.
Klimadirektør i Landbrug & Fødevarer Niels Peter Nørrring er enig med klimarådet i, at landbruget er centralt for at nå regeringens 70 procent målsætning i 2030.
- L&F har fremlagt 2030-planen, hvor det dokumenteres, at landbruget kan nå landbrugsaftalens målsætning om reduktion af landbrugets drivhusgasudledning med 55-65 procent i forhold til 2030 med investeringer i erhvervet fra samfundets side, siger klimadirektøren i en mailkommentar til LandbrugsAvisen og fortsætter:
- Vi deler ikke Klimarådets bekymring om, at landbruget ikke når 2030 målet, og vi mener, at en afgift kan blive ødelæggende for landbruget.
Han pointerer desuden at implementering af tiltag er en forudsætning for realisering af landbrugets reduktionspotentiale.
- Derfor er vi enige med Klimarådet i, at det er positivt, at regeringen har øget fokus på implementering i Klimaprogram 23, siger han.
Implemteringen er der, hvor der er udforringer, mener Landbrug & Fødevarer.
- Vi oplever blandt andet implementeringsudfordringer ift. udtagning og vådlægning af lavbundsjorder og etablering af anlæg til fangst og lagring af CO2. Det er flere gange fastslået, at pyrolyse er en nøglebrik til at indfri Danmarks klimamål. Alligevel opleves en række barrierer, som fortsat forhindrer teknologien i at nå sit fulde potentiale og forsinker udrulning i nødvendig skala. Samme gør sig gældende for flere af de virkemidler, landbruget skal anvende for at opfylde reduktionsmålene, siger Niels Peter Nørring.
Desuden kunne man med fordel supplere det øgede fokus på implementering af tiltag med en øget indsats for sikring af gode rammevilkår og hurtigere godkendelsesprocesser for virkemidler i landbruget, lyder det.
- Vi er også enige med Klimarådet i, at Danmark har gode muligheder for at påvirke udledninger uden for landets grænser, og at den nuværende globale klimaindsats fylder minimalt i klimaprogrammet. Danmarks samlede drivhusgasudledninger udgør omtrent én promille af verdens udledninger, hvorfor det er vigtigt, at vi udvikler klimaløsninger til det globale marked. Heldigvis har vi et erhvervsliv med stort fokus på grønne løsninger, der kan eksporteres til udlandet, siger han.
Klimadiretøren mener desuden at det er positivt at regeringen prioriterer permanent fangst og lagring af kulstof i undergrunden fra store enkeltudledere via fremrykning af midlerne i NECCS-puljen.
- Men indsatsen bør suppleres med øget fokus på at udnytte det potentiale for både fangst og lagring (CCS) og fangst og udnyttelse (CCUS), der findes i det danske landbrug, og som kan bidrage med negative udledninger, siger han.
