L&F: Landmændene vil passe på naturen

Glædeligt at aftalen afspejler landmændenes vilje til at passe på naturen, siger administrerende direktør Karen Hækkerup, Landbrug & Fødevarer, efter at en aftale om Naturpakken er i hus.

Landbrug & Fødevarer glæder sig over, at aftalen om naturpakken har fokus på, at der skal ske målrettet indsats for naturen - det vil sige. at der tages udgangspunkt i de eksisterende naturværdier. På den måde sikres en indsats der, hvor effekten er størst, og hvor der kan opnås de bedste resultater for pengene.

Sådan lyder det fra L&F efter at en aftale om naturpakken er i hus.

"Det er positivt, at der nu er enighed om en naturpakke, som både sikrer en indsats for natur og biodiversitet, og som samtidig ser på landmandens rolle som naturforvalter. Vi trænger til ro og stabilitet om vores erhverv efter nogle turbulente måneder.

Det er også positivt, at der med pakken sættes fokus på afbureaukratisering af naturlovgivningen," siger administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer," Karen Hækkerup.

L&F påpeger, at Naturpakken vil understøtte den vilje, der allerede er i dag hos rigtig mange landmænd til at gøre en indsats for natur og biodiversitet. I en undersøgelse foretaget af L&F blandt 2128 landmænd siger 61 procent, at de allerede har lavet initiativer, der beskytter naturen eller vandmiljøet.

"Jeg glæder mig over, at mange af pakkens elementer tager udgangspunkt i landmændenes vilje til at gøre en indsats for naturen. For landmændene vil gerne beskytte naturen," siger Karen Hækkerup.

Frivillige efterafgrøder

Naturpakken indeholder blandt andet en kvælstofreducerende indsats på i alt 630 ton, der skal sikres gennem frivillige efterafgrøder.

"Vi forventer, at mange landmænd vil benytte sig af denne mulighed. Tre ud af fire landmænd vil ifølge vores undersøgelse gerne udlægge ekstra efterafgrøder.

Derfor er det også vigtigt, at man har fundet en løsning, der ikke forringer de positive effekter af fødevare- og landbrugspakken," siger Karen Hækkerup.

Initiativerne i naturpakken er med til at styrke biodiversiteten i agerlandet og give incitament for mange landmænd til at gøre en indsats for natur og biodiversitet. Det er glædeligt og noget, som L&F har efterspurgt i arbejdet med naturpakken.

Aftalen lægger også op til, at der skal ses på muligheden for at etablere erstatningsnatur. Det giver mulighed for at flytte et naturområde mod at etablere ny natur et andet sted. Det vil kunne være med til at skabe mere og bedre natur, hedder det fra L&F.

Relaterede

18. mar 00:00

Nu skal naturpakken foldes ud

Urørt statsskov og bedre muligheder for at drive naturpleje er på dagsordenen i de kommende forhandlinger om regeringens naturpakke.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle