Man kan ikke bare tage 100.000 hektar landbrugsjord uden omkostninger, som Danmarks Jægerforbund foreslår. Forslaget udløser kritik fra Landbrug & Fødevarer.
Et nyt forslag fra Danmarks Jægerforbund vækker stor forundring og kritik fra Landbrug & Fødevarer.
Ifølge jægerne kan man nemlig omkostningsfrit udtage 100.000 hektar landbrugsjord til naturformål ved at lave en to meter bræmme langs markerne, blandt andet fordi der er lave udbytter i kanten af markerne, lyder det i et forslag til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Men sådan et forslag har ingen hold i virkeligheden, mener viceformand i Landbrug & Fødevarer Thor Gunnar Kofoed, der har sendt en kritisk kommentar til forslaget til samme udvalg.
"Deres forslag er typisk uvidenhed, og det er helt malplaceret at foreslå sådan noget. Det er som at høre farveblinde kloge sig på farver", siger viceformanden og tilføjer:
"Selvfølgelig kan man ikke omkostningsfrit tage 100.000 ha landbrugsjord ud, for selvfølgelig har landmanden indtjening på den jord, han har".
knæk i samarbejdet
For nyligt luftede Jens Venø fra Danmarks Jægerforbund i et interview med LandbrugsAvisen, at der lovmæssigt skal stilles krav til natur i landbruget.
Sammenlagt med forslaget om at udtage 100.000 ha landbrugs uden tab for landmanden har det givet et knæk i tilliden mellem jægerne og landbruget, mener Thor Gunnar Kofoed.
"Jægerforbundet lægger op til flere krav, regler, kontrol og mere bureaukrati, som bare bliver mere omkostningstungt. Der kan helt sikkert gøres mere for naturen og for levestederne, men det skal ikke ske via tvang", siger viceformanden og fortsætter:
"Jeg er dybt overrasket over, at de kommer med de her forslag, for vi har ellers haft et godt samarbejde og en god dialog, ligesom vi får rådgivning hos dem. Måske vi selv skal stå for den rådgivning fremover, for den her nye tone fra Jægerforbundet giver det fremtidige samarbejde et knæk".
"Når man beder lovgiverne om at stille lovmæssige krav til en samarbejdspartner, så er det jo det samme som at sige, at man ikke har tillid til vedkommende".
stil krav i lokale kontrakter
Men måske har jægerne mistet tilliden, fordi de ikke synes, der er sket nok på det her område efter flere år med samarbejde og dialog?
"Nogle steder er der sket noget, nogle steder er der ikke. Men de steder, hvor der er sket fremgang, så er det landmanden, ikke jægerne, der har stået for det, og han gjort det frivilligt", siger Thor Gunnar Kofoed og tilføjer:
"Jægerne har måske glemt, at dem, de kritiserer, er dem, de lejer jagten af, og det er måske ikke for smart. I stedet skulle man måske fokusere mere på at stille krav i jagtlejekontrakten med den enkelte landmand. Det har været muligt i årevis".
Det er vel naturligt, at Jægerforbundet skærper tonen, når de ikke kan få øje på den fremgang, man længe har talt om at skabe?
"Det er bare forkert, at det er dårligt alle steder. Når de siger sådan, så rammer det også de landmænd, der har gjort meget, og man øger ikke ligefrem lysten hos de landmænd, der kan gøre mere for naturen", siger Thor Gunnar Kofoed.
