Flere kvæg- og svineproducenter vil blive udtaget til dyrevelfærdskontrol i det kommende år. Formanden for LVK advarer mod, at der skabes en kultur, hvor landmænd ikke må fejle. Overhovedet.
Hvis man arbejder med biologi, sker der fejl. Det kan ikke undgås, for biologi kan ikke styres.
Sådan lyder ræsonnementet hos Peter Hjort Jensen fra Grenaa, som foruden at være soholder også er formand for LVK Dyrlægerne. Han er alvorligt bekymret for den linje, som fødevareminister Rasmus Prehn kridtede op i dagene før jul, hvor ministeren beordrede flere dyrevelfærdskontroller fra 1. august 2021. Ifølge ministeren er det nødvendigt at fordoble antallet af dyrevelfærdskontroller, fordi der blev givet flere indskærpelser ved kontroller i 2019 contra året før.
"Jeg er helt med på, at vi som branche ikke skal tolerere brodne kar. Og jeg siger ikke, at vi ikke skal stramme os an. Min oplevelse er, at de fleste gør det bedste, de kan, ud fra de forudsætninger, de står med", siger Peter Hjort Jensen.
Plads til fejl?
Velfærdsrapporten, som ministeren støtter sig til, viser, at det især er på området medicinregistrering, at svine- og kvægproducenter får indskærpelser. Peter Hjort Jensen forudser, at gennemføres kontrollerne med endnu større nidkærhed, vil de fleste landmænd føle sig udsat for at blive taget i at fejle.
"Vi blev ved sidste veterinærforlig stillet i udsigt, at vi skulle slippe for en stor del af enkeltdyrsregistreringerne på de små grise. Men vi bliver stadig kontrolleret på milliliterniveau for hver gris. Vi behandler jo ikke for sjov, og vi begår ikke fejl bevidst. Fejl kan altså ske, men jeg er i tvivl, om ministeren overhovedet vil tillade fejl?"spørger Peter Hjort Jensen. Han frygter, at flere velfærdskontroller kan blive gift for lysten til at investere i svine- og mælkeproduktion i Danmark.
"Der vil uden tvivl være nogle, som vurderer, at nu er det nok", mener han.
Målret indsatsen
Hos Den Danske Dyrlægeforening møder det også forundring, at antallet af velfærdskontroller skal fordobles.
Før jul pegede formand Hanne Knude Palshof på, at det ville give mere mening at målrette kontrollen mod de besætninger, der ’med stor sandsynlighed har velfærdsproblemer, herunder eksempelvis øget dødelighed og højt antibiotikaforbrug’.
