Arlas vedtægter siger, at andelshavere kan blive ekskluderet og pålagt bod, hvis de sælger al deres mælk udenom det fællesejede mejeri.
Gordisk knude. Catch 22. Pest eller kolera.
Den situation, som to mælkeproducenter står i nu, efter de i Arbejdsretten har tabt en sag mod 3F, som får lov til at blokere mælkeleverancer til Arla, har mange navne.
Arbejdsretten mener, at der mangler dokumentation for, at mælkeproducenterne er afskåret fra at sælge deres mælk til udlandet.
Hvis det skulle lykkedes - hvilket de to mælkeproducenter ikke selv mener er muligt - så står de dog med et andet problem.
Mælkeproducenterne har fået at vide, fortæller de til Arbejdsretten, at de kan blive pålagt en bod fra Arla, hvis de leverer al deres mælk udenom andelsmejeriet. Ifølge advokaten for de to mælkeproducenter vil boden være på minimum 2,4 mio. kr.
"Arbejdsretten synes at se bort fra bodsrisikoen med en bemærkning om, at det skyldes de to mælkeproducenters kontraktsmæssige forpligtelser, som de selv har påtaget sig", forklarer advokat Jacob Sand.
Hos Arla siger presseansvarlig i Danmark, Åse Andersson, at vedtægterne siger, at en andelshaver kan blive ekskluderet og pålagt bod, hvis man vælger at levere al sin mælk til anden side.
"Det er en beslutning, der skal træffes af bestyrelsen, hvis det når dertil, men det skal understreges, at der ikke er nogen, der har gjort noget i vedtægterne på nuværende tidspunkt", siger Åse Andersson.
Frimængden - som andelshavere må afsætte til andre mejerier - er blot 20 procent, så Arla vil kunne kræve bod af 80 procent af mælken. Samtidig er udmeldingstiden hos Arla på seks måneder, mens 3F’s sympatikonflikt kan træde i kraft om 10 dage.
