Mange års slid i landbruget skal kunne give lidt tidligere pension

Regeringen har fremlagt en længe ventet model for tidlig pension. Socialkonsulenter håber, at der bliver mulighed for landbrugere, for der er brug for den.

Regeringen forventer, at 38.000 personer vil opnå at få ret til tidligere pension i 2022.

Det fremgår af udspillet til en model for en ny pension, som regeringen præsenterede tirsdag på et pressemøde på Danish Crown i Horsens.

Regeringens udspil om ret til tidlig pension gælder for personer med mindst 42 år på arbejdsmarkedet, når de er 61 år. 

Mange har langt arbejdsliv bag sig

Forslaget indeholder en trappemodel, som betyder, at man efter 42 år på arbejdsmarkedet kan man trække sig ét år tidligere tilbage, efter 43 års anciennitet er det to år og efter 44 år er det tre år. 

Ydelsen vil være på 13.550 kroner før skat om måneden. Derudover får man mulighed for at tjene 24.000 kroner om året før skat, uden at ydelsen sættes ned.

Socialkonsulent Mette Neist i LandboNord ser muligheder i ordningen for landmænd, der efter et langt  arbejdsliv trænger til at trække sig tilbage.

"Det er et spændende udspil, og mange vil kunne benytte sig af de muligheder i Danmark. Mange, der arbejder i landbruget, er startet i en tidlig alder - spørgsmålet er så, hvordan man dokumenterer det lange arbejdsliv. Der er flere punkter, vi ikke har svar på endnu", siger Mette Niest.

"Ydelsen på 13.350 før skat er ikke så høj, og seniorpensionsordningen, der har været her siden nytår, giver lidt mere. Den kan man få, når der er seks år tilbage inden folkepensionen. I den ordning må man også tjene lidt mere end de 2.000 kr. om måneden, det nye pensionsudspil lægger op til. Mange landmænd vil gerne kunne arbejde en smule, selv om de er på en pensionsydelse", siger Mette Niest.

Stor fordel

Socialkonsulent i Vestjysk Landboforening, Bente Bendix ser også på en mulig pensionsordning for landmænd og ansatte i erhvervet som meget positivt.

"Uden at vi kender alle detaljer i udspillet, ser jeg det som en stor fordel, at mennesker, som har et slidsomt arbejde kan få mere ud af alderdommen og ikke belaste sygedagpengesystemet. 80 pct. af de medlemmer, jeg møder i mit arbejde, kommer fordi de er nedslidte, ofte med kroniske lidelser".

Emneord

politik

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle