Det Miljøøkonomiske Råds formandskab har anbefalet regeringen, at der sættes afgifter på udledning af drivhusgasser i landbruget.
Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i den såkaldte ikke-kvotesektor med 39 procent i 2030. Og ifølge vismændende i Det Miljøøkonomiske Råds formandskab, opnåes det blandt andet billigst ved at lægge afgifter på udledning af drivshusgasser i landbruget.
Sådan lyder konklusionen i en rapport af rådet, som netop er blevet offentliggjort i dag tirsdag.
Vismændenes analyser viser, at de samfundsøkonomiske omkostninger ved at reducere drivhusgasser fra landbruget er relativt lave. Det skyldes for det første, at der i udgangspunktet ikke er nogen direkte regulering af udledningen af drivhusgasser fra landbruget.
For det andet er der en række sidegevinster forbundet med at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser. Det gælder ikke mindst reduceret udledning af kvælstof til vandmiljøet.
Dermed kan man slå to fluer med et smæk; Bedre klima og bedre vandmiljø, skriver vismændene i rapporten.
"Landbruget er ikke i forvejen er reguleret i forhold til CO2, så der er grundlæggende nogle billige CO2-reduktioner at hente, fordi man ikke i forvejen har reguleret. Eksempelvis er der relativ høj beskatning på biler, så der bliver det relativt dyrere", siger Lars Gårn Hansen, miljøøkonomisk vismand til landbrugsavisen.dk
"Det er de første kilometer, der er billige at fjerne – mens de sidste kilometer er de dyreste. Det andet er, at der er stor sammenhæng mellem CO2-udledning og kvælstofudledning. Hvis man i dag laver CO2-reduktioner i landbruget, vil man også reducere kvælstofudledningen betydeligt”, siger Lars Gårn Hansen og peger på, at det for landbruget eksempelvis kan være braklægning, reduceret husdyrhold eller omlægning af afgrøder.
regning på fire mia. kr.
Ved optimal reduktions fordeling af 2,5 mio tons CO2 reduktion per år, hvis der ikke gennemføres yderligere N-regulering (og vandrammedirektivets mål for 2027 der for ikke nås), vil den samlede regning til landbruget, ifølge Lars Gårn Hansen beregninger, potentielt kunne løbe op i fire mia. kr. i afgifter.
Derudover vil der også være en række tilpasningsomkostninger, der vil løbe op i 200 mio. kr. - også en regning, som tilfalder landbruget.
Regningen på fire mia. kr. er koblet op på, om hvorvidt Danmark når at leve op til 2027-målene, som er fastslået i EU's vandrammedirektiv. Lars Gårn Hansen understreger dog, at hvis regeringen vælger at gå med den foreslåede afgiftsmodel, kan det være en mulighed, at danske landmænd får tilbagebetalt provenuet fra afgifterne.
”Det afgørende for den økonomiske belastning, som opstår for landbruget er, om man politisk vælger at opkræve afgifterne eller siger, at afgiftsprovenuet skal sendes tilbage til landmanden. Hvis det er det sidste, så bliver belastningen ret begrænset, navnlig de 200 mio. kr. i tilpasningsomkostninger. Men hvis man opkræver provenuet, så bliver det en klart stor belastning for landbruget”, siger Lars Gårn Hansen.
Vismænd: Derfor anbefaler vi afgifter
”De forskellige afgifter skal have det rigtige forhold til hinanden, så der eksempelvis vil betales en højere afgift på en ko, eftersom der er meget CO2 forbundet med den type produktion, mens der vil betales mindre for en gris, og braklagt jord er der ingen eller megen lille afgift på", siger han.
Nogle kvægbrug kan gøre mere for at reducere udledningen end andre, og landmænd, der gør noget for sagen, skal i sagens natur betale mindre i afgift end dem, der ikke gør noget.
"Det er så landmanden der afgør, hvad der er bedst for ham. Hvis der er en landmand, som tjener supergodt på sin mælkeproduktion, så er det ikke der, han vælger at skære ned, og så forsøger han sig med andre ting.”
Ifølge Lars Gårn Hansen er det den absolut bedste måde at gøre det på for at opnå de påkrævede CO2-besparelser.
”Samfundsøkonomisk så er det jo det rigtige at gøre for at nå målene. Det vil være dyrere hvis vi skulle nå de målsætninger andre steder”, siger han.
”Samfundsøkonomisk er miljøomkostninger jo også omkostninger, så hvis et erhverv eller bedrifter giver underskud når man regner miljøomkostninger med, så er det fra et samfundsøkonomisk perspektiv ikke en god produktion”
