Milliardær køber jord for 110 millioner kroner på Falster

Bo Bendtsen, der har en større formue efter investeringer i Just Eat, har købt mere landbrugsjord til sin portefølje.

Han ejer allerede et af Danmarks største godser, Aalholm Gods, men nu har rigmanden, der helst holder sig uden for offentlighedens søgelys, Bo Bendtsen, købt endnu et landbrug.

Det skriver Agriwatch.

Denne gang har han via selskabet Skræppehave Skovbrug købt jord på Falster for 110 millioner kroner. Det fremgår af Tinglysningen. 

Mediet har forsøgt at kontakte Claus Molbech Bendtsen, der er bestyrelsesformand i selskabet og fætter til Bo Bendtsen, men han er ikke vendt tilbage på henvendelsen. 

Ifølge ejendomsportalen Resights ejer Bo Bendtsen 132 ejendomme til en offentlig vurdering på 1,22 milliarder kroner. Heraf er omkring 35 procent i kategorien landbug. 

Bo Bendtsen har grundlagt sin formue på baggrund af sit tidligere ejerskab af takeaway-firmaet Just Eat. 

Siden har han købt op i landbruget. Blandt andet købte han i 2019 omtalte Aalholm gods, der har over 3.900 hektar med skov og landbrugsjord.

Derudover har han også investeret i biogas, blandt andet i januar 2023, da Bo Bendtsen gennem sin formueforvalter Maigaard & Molbech og virksomheden Biocirc købte et biogasanlæg af Vinkelgaard Agro.

Et salg der indbragte de tidligere ejere 756 millioner kroner.

/kold

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle