Minkfarm ved Slagelse frikendt for corona

En minkfarm ved Slagelse er i denne uge testet negativ for corona.

I sidste uge blev to minkfarm sat under Fødevarestyrelsens administration, fordi man havde mistanke om corona-smitte blandt dyrene.

Den ene minkfarm fra Hjørring Kommune er testet positiv for smitte efter man fandt corona i døde mink fra bedriften.

Den anden farm, som ligger i Slagelse Kommune, er derimod blevet testet negativ for corona. Det oplyser Fødevarestyrelsen fredag til landbrugsavisen.dk.

Farmen blev testet på baggrund af en henvendelse fra sundhedsmyndighederne. Det betyder typisk, at en person med tilknytning til farmen er testet positiv, hvorfor man også tjekker besætningen. I dette tilfælde er smitten altså ikke nået ud i stalden.

I alt er fire minkfarme testet positiv for corona-smitte. På de tre af farmene er dyrene blevet aflivet, hvorimod det blev besluttet ikke at aflive dyrene på den fjerde smittede bedrift.

Emneord

coronavirus mink

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle