Ligesom landets øvrige andelsselskaber mærker Naturmælk klima-opmærksomheden og starter tiltag. Men det bliver ikke med krav, melder mejeridirektør.
Klimaet - og hvad der skal gøres for at bremse de menneskeskabte forandringer globalt - fylder også hos Naturmælk. Og tiltagene står i kø hos mejeriet med hovedbase i det sønderjyske.
Men én ting er, at klimaet fylder noget hos forbrugerne. Ifølge Naturmælks direktør, Leif Friis Jørgensen, så er en anden gruppe mindst lige så optagede af naturens forandringer.
"Det her fylder mindst lige så meget hos vores landmænd, som det gør for forbrugerne. Vi ser et meget synligt bevis, når vi kigger ud af vinduerne. Og jeg tror, at den her rejse omkring klima kun lige er begyndt", konstaterer han.
Arla meldte tidligere i år ud med konkrete planer om reduktioner og netto-nul udledning i 2050. Og for nylig kom der også krav om, at samtlige landmænd udfylder klimarapportering, hvis de skal have fuld mælkepris til næste sommer.
Der er Leif Friis Jørgensen langt fra, siger han, omend han understreger, at mejeriets andelshavere også skal levere på den grønne dagsorden.
"Det er ikke noget, jeg stiller krav om. Det gør landmændene selv. Vi arbejder med det", siger han og nævner blandt andet Rise-modellen, hvor bæredygtighed også indgår. Derudover prøvekører mejeriet netop nu klimahandlingsplaner og elvirksomheden Ørsted har gennemgået energiforbruget på mejeriet.
Sidst, men ikke mindst, deltager Naturmælk i et større forsøg omkring fodring med tang. Et forsøg, der har som mål at nedsætte metan-udledningen med 30 procent.
Vil levere - men ikke det hele
For Leif Friis Jørgensen er der ingen tvivl om, at forbrugerne lige nu har en opfattelse af koen som et dyr, der sviner for meget rent klimamæssigt.
"I øjeblikket er koen lidt udskældt. Det skal vi gerne have rettet op på, så vi retfærdiggør vores landbrugsproduktion over for forbugerne. Vi skal fortælle dem, hvordan tingene hænger sammen, og at vi målrettet arbejder på at gøre det bedre", siger han.
Men der er også en grænse, mener direktøren.
"Vi skal italesætte værdien af det, vi går og laver over for forbrugerne, så vi bliver en del af løsningen, ikke problemet. Men vi må også sige, at i Danmark bruger vi under 10 procent af vores indkomst på fødevarer. Man kan ikke forvente, at de under 10 procent, der går til fødevarer, skal redde hele verden. Der må man også forvente, at de øvrige 90 procent skal bruges med omtanke".
Med det sætter Leif Friis Jørgensen også en tyk streg under, at der skal følge betaling med indsatsen.
"Hvis vi skal levere bæredygtige klimarigtige produkter, så skal vi have omkostningsdækket den udgift. Men hvis folk har villighed til at betale for det, vil vi gerne gøre alt, hvad vi kan for at levere varen", lyder det.
