Næstformand i Fødevareforbundet NNF ser ikke, at der kommer flere danskere ud på slagterierne.
I Fødevareforbundet NNF, fagforening for bl.a. ansatte på slagterier og mejerier, regner man med, at omkring 20-30 pct. af forbundets medlemmer er udlændinge. Nogle steder er det op til 80 pct. af medarbejderne på et slagteri, der ikke taler dansk. Så som i resten af landbruget er man dybt afhængig af udenlandsk arbejdskraft på de virksomheder, hvor NNF organiserer medarbejderne.
"Vi ville faktisk være utroligt udfordret, hvis der ikke var en tilstrømning af udlændinge til vores slagterier", siger næstformand i forbundet, Jim Jensen.
Udlændingene kommer især fra Tyskland og Polen, og så der er grænsependlere, der gør, at andelen er stor i Sønderjylland. Men også i andre dele af landet er der stor tilstrømning af udlændinge, og det ser Jim Jensen ikke som en ulempe. Man er glade for alle mennesker i fagforeningen, men han lægger ikke skjul på, at der er nuancer. For det giver en anden hverdag.
Holder sammen
"Det sociale fællesskab går lidt tabt. Danskere er vant til at være sammen på arbejdspladsen, men med mange udlændinge kan den uformelle snak gå tabt, og det betyder noget for det kollegiale samvær. Det bliver en anden hverdag, når de forskellige nationaliteter samles i små netværk med dem, der taler samme sprog", siger Jim Jensen, der som eksempel nævner, at da Danish Crown lukkede slagteriet i Fåborg i 2015, var der vietnamesere, der ikke kunne et ord dansk, selv om de havde arbejdet på slagteriet i 15 år.
Skal tage sig sammen
"Når jeg tager min fagforeningshat på, vil jeg sige, at de områder, hvor man mangler arbejdskraft f.eks. i landbruget, skulle man måske gøre sig mere umage med at sikre ordnede arbejdsforhold. Også her er udbud og efterspørgsel afgørende, og hvis der er mangel på arbejdskraft, skulle man måske prøve at betale en bedre løn for arbejdet".
"Slagterierne mangler ikke arbejdskraft, og det tror jeg skyldes de ordnede forhold. Arbejdet på slagterierne er overenskomstdækket, og det gør det til attraktive arbejdspladser. Hvis et slagteri bliver lukket, er det sjældent svært for medarbejderne at skaffe sig nyt arbejde efter kort tid. Slagteriarbejdere er god og stabil arbejdskraft, der er vant til at tage fat. Det gælder både danske og udenlandske slagteriarbejdere«, siger Jim Jensen.
Helst fra Europa
Der er et stigende antal udlændinge, der vil arbejde på slagterier, forudser Jim Jensen.
Det taler til landbrugets fordel, at man er gode til at tage imod mange flygtninge i erhvervet. For ud over tyskere og polakker ser han flere flygtninge fra Syrien og Eritrea. At få dem ind i på jobmarkedet kan føre til en varig beskæftigelse frem for at være på overførselsindkomster. Jo flere, der er selvforsynende, jo bedre er det for hele samfundet.
Men når det handler om at hente udenlandsk arbejdskraft til landet, påpeger Jim Jensen, at ud af de 450 mio. mennesker, der bor i Europa, er 20 mio. af dem ledige, og de bør stå foran borgere fra 3. verdenslande i køen til job i Danmark.
"Lad os starte med at udrydde ledigheden i Europa. Vi kan ikke og vil aldrig kunne fylde alle ledige stillinger med herboende arbejdskraft, så vi hilser folk fra Polen, Bulgarien og Rumænien velkomne - og naturligvis også de mennesker, der er kommet hertil som flygtninge", siger Jim Jensen.
