Kartoffelbranchen er under pres, og arealet med kartofler er for første gang i mange år faldet. Det er dog vidt forskelligt, hvor hårdt de enkelte aktører i markedet er ramt.
Det har været godt at have kartofler i de senere år. Nogle år rigtig godt.
I år er markedet dog ændret. Det skyldes især to forhold: Corona samt sidste års ekstraordinært store udbytter i stivelseskartofler over hele Europa.
De fyldte lagre har fået danske kartoffelavlere til at reducere arealet med kartofler med 10 pct. sammenlignet med sidste år.
Håbet er, at det er tilstrækkeligt til, at der opnås en ny ligevægt mellem udbud og efterspørgsel, så der igen kan afsættes kartofler, som pris- og mængde-mæssigt ligger på samme niveau som før corona.
Nedlukning ramte hårdt
Gennem det seneste års tid har man jævnligt kunnet høre, hvordan hele erhverv er tvunget i knæ af corona.
Turisme og restaurationsbranchen er eksempler på erhverv, der har været særlig hårdt ramt. Det har trukket tråde til en række andre erhverv, herunder dele af kartoffelbranchen, som har oplevet et voldsomt fald i efterspørgslen efter visse produkter.
Det gælder bl.a. læggekartofler og kartofler til pommes frites.
80 procent af de pommes frites, vi spiser, indtager vi på restauranter, caféer og til sociale events. Nedlukningen har derfor resulteret i overfyldte lagre med kartofler til pommes frites. Nogle af de overskydende pommes frites-kartofler blev sendt til stivelsesfabrikkerne, som i forvejen var mere end velforsynet, efter en særdeles god 2020 høst over hele Europa.
Læggekartofler hårdt ramt
Danmark har i mange år haft en stor eksport af læggekartolfler til bl.a. Nordafrika og Mellemøsten.
Normalt er der godt træk i eksporten af nye læggekartofler i efteråret. Men i november og december 2020 stod det dog klart, at markedet var ændret markant.
"Vi oplevede et regulært kollaps på markederne i Nordafrika og Mellemøsten. Kombinationen af corona og dårlig økonomi har gjort, at vi kun har afsat en brøkdel af de mængder, som vi plejer på disse markeder", siger Jens Holstborg, direktør hos Danespo.
Han tilføjer, at det især er fraværet af turister i regionen, der har påvirket efterspørgslen efter lokalt producerede fødevarer. Derudover har sidste års voldsomme fald i olieprisen samt politisk ustabilitet i bl.a. Libanon og Syrien også haft stor betydning.
Hos Danespo kan tabene på salg af læggekartofler ikke opvejes af, at salget af spisekartofler på det hjemlige marked er gået rigtig godt.
"To tredjedele af vores produktion er læggekartofler. Vi får derfor et økonomisk underskud i år. Selvom det er en voldsom sæson for både os og vores avlere, så forventer vi at vende situationen til næste år", siger Jens Holstborg.
Han håber, at den positive udvikling på markedet for spisekartofler fortsætter, når restauranterne igen åbner.
Forsigtig optimisme
Under nedlukningen har flere spist hjemme. Det har påvirket salget af spisekartofler i supermarkederne positivt. Derudover er salget til måltidskasser samt salg over internettet steget under nedlukningen. Det er formentlig kommet for at blive, og mange af disse retter indeholder kartofler.
I kartoffelbranchen er der således enighed om, at der nok skal indstille sig en ny ligevægt, som igen gør det attraktivt at producere kartofler. Branchen er dog også enige om, at udviklingen ikke kommer til at buldre af sted i samme tempo som i de seneste knap ti år.
Faktaboks
Færre kartofler i år
- Ifølge foreløbige tal fra årets ansøgninger om grundbetaling, har danske landmænd reduceret arealet med kartofler med 10 pct. sammenlignet med sidste år.
- Arealet med stivelseskartofler er reduceret med 14 pct. fra 40.150 ha. i 2020 til 34.670 ha. i 2021.
- Arealet med læggekartofler er reduceret med 4 pct. fra 9.100 ha. i 2020 til 8.700 ha. i 2021.
- Arealet med spisekartofler er reduceret med 7 pct. fra 7.680 ha. i 2020 til 7.180 ha. i 2021.
- Arealet med ’andre kartofler’ ligger på ca. 5.000 ha. i både 2020 og 2021.
- Det totale areal med kartofler er reduceret med 10 pct. fra 61.960 ha. i 2020 til 55.600 ha. i 2021.
