Per Nilausen er en af de nye økologiske planteavlere, der blomstrer frem på Sjælland. Bag beslutningen ligger en vifte af motiver - også dét, at danskerne omfavner økologien.
Det økologiske landkort er under forvandling, og planteavlere øst for Lillebælt ventes i stort antal at søge om omlægningstilskud.
Per Nilausen fra Jenslev på Midtsjælland er en af de nye økologiske planteavlere på Sjælland, der snart kommer til at ændre det økologiske landkort.
1. august 2017 indledte han sin omlægning fra konventionel drift. Alle 170 hektar går med, for han ’gider ikke køre med to systemer’.
»Jeg har solgt sprøjten, og jeg har heller ikke fornyet mit sprøjtebevis«.
Klar til noget nyt
Per Nilausens beslutning om at blive økologisk landmand skyldes ikke mindst inspiration fra og samarbejdet med et par gode økologiske naboer, som han har haft maskinsamarbejde med de sidste 30 år.
Og da han for et par år siden satte grisene ud, fik han tid til at tænke i nye baner.
»Jeg er 58, så jeg overvejede, hvad jeg skulle. Så spurgte naboerne en dag, om jeg havde tid til at hjælpe med at mejetærske«.
De to naboer, en far og søn, har bygget ny stald til 200 økologiske køer, og da maskinsamarbejdet tog fart, gjorde beslutningerne det også.
Lægger det hele om
»Vi blev egentlig hurtigt enige om at lægge alle mine 170 hektar om til økologi. De manglede plads til noget kløvergræs i sædskiftet, og jeg selv manglede nogle nye udfordringer«.
Kløvergræsset passer fint i Per Nilausens fem-årige markplan, så her i foråret lægger han de første 30 hektar ud og senere 30 mere. De fire årlige slæt går til naboerne, og selv får han økologisk gylle.
Samtidig trækker han på naboernes erfaringer med økologi.
»Det er et helt andet sædskifte i økologien, der er meget timing og planlægning i det. Samtalerne med min nabo Henning betyder meget som inspiration til, hvad der er klogt at gøre«.
Økologisk enklave
Per Nilausen er langt fra den eneste planteavler i Lejre-området, som går med planer om at lægge om.
Kommunen profilerer sig som grøn, og der er allerede en håndfuld økologiske mælkeproducenter. De nye er både meget store landbrug, og nogle, der forsøger sig frem ved at lægge en del af bedriften om.
De ser, som han selv, en række oplagte muligheder i økologisk planteavl: Markedet og priserne er gode. Og kerne-kunderne tæt på:
»Hvis vi på Sjælland ikke skulle have økologi, ved jeg ikke hvem. Vi har spisekammeret i København på dørtærsklen«. Han er heller ikke blind for de sociale fordele.
»Når man møder byboer, er det da mere populært at sige, at man er økolog. Det er bestemt også en del af det. Det med at være i forsvarsposition var jeg ved at være træt af«.
