Ny dansk alliance mod afskovning vil sikre import af bæredygtigt soja

Flere virksomheder og organisationer går sammen i alliance, der skal sikre en udvikling hen mod import af ansvarligt produceret soja i Danmark. Fra landbruget er Danish Crown, Landbrug & Fødevarer,og Dakofo er med.

Dansk dagligvarehandel, organisationer og myndigheder går nu sammen om ny forpligtende indsats for at sætte mere fart i udviklingen hen mod at al soja importeret til Danmark er produceret ansvarligt og lancerer Dansk Alliance for Ansvarlig Soja.

Alliancen, der er faciliteret af Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH), 

Det skriver DIEH i en pressemeddelelse.

Baggrunden for alliancen er at produktion af soja beslaglægger globalt et areal på over 1 million kvadratkilometer. Dele af sojaproduktionen medfører negative miljømæssige og sociale konsekvenser, bl.a. i form af afskovning særligt i Sydamerika og deraf følgende konsekvenser for klima og biodiversitet, samt et højt forbrug af pesticider, der er mistænkt for at forårsage alvorlige, arvelige sygdomme og skader hos lokalbefolkningen.

Danmarks årlige import af soja er på ca. 1,7 millioner tons om året, hvoraf kun ca. 20 procent anslås at være certificeret eller verificeret afskovningsfrit.

En fælles indsats

Den nye alliance er en fælles indsats for at bidrage til at komme problemerne bag sojaproduktionen til livs. De deltagende virksomheder forpligter sig til at offentliggøre en handlingsplan for ansvarlig soja, der beskriver, hvilke initiativer de vil gennemføre for at sikre fremdrift mod, at al soja importeret til Danmark er produceret ansvarligt. Derudover skal de årligt rapportere om fremdrift.

Som en af de helt store spillere har Danish Crown valgt at gå ind i alliancen. 

"Vi indgår i alliancen, fordi vi har bygget et formål op om at levere bæredygtigt kød i 2030. Det hænger sammen med det foder dyrene får og vil vil gå ind i det og se på, hvordan vi kan sikre, at det soja vi skal bruge kommer fra områder, hvor der ikke bliver afskovet regnskov og, hvor man bruger pesticider på en forsvarlig måde", fortæller Astrid Gade Nielsen, kommunikationsdirektør i Danish Crown til landbrugsavisen.dk

Fremadrettet vil Danish Crown arbejde sammen med auditørerne på foderstoffen og finde ud af, hvordan de kan sikre at det foder landmændene fodrer dyrene med, er med med bæredygtig soja. 

Landbrug & Fødevarer og Dakofo er som organisationer med i alliancen som støttemedlemmer.

"Vi kommer til at sidde med helt centralt i dialogen rundt om bordet med de andre led i værdikæden , herunder detailhandlen og det glæder vi os over. Desuden synes vi det er spændende, at man kommer til at tage ansvar lidt frem i værdikæden", siger Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer. 
 
Flemming Nør- Pedersen pointerer, at man i L&F har haft en sojapolitik siden 2014 og da Danmark står for så lille en del at den samlede import af soja, er det vigtigt for organisationen at arbejde sammen med andre aktører.
 
 

 

Emneord

Top2

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle