Ny forskning: Økologisk salg fortsatte faldet i 2023

Forskerne har kigget på købsdata fra 1.700 husholdninger.

Inflation og krise betød, at forbruget af økologiske varer faldt i 2022. Og noget kan tyde på, at det fortsatte ind i 2023.

Det skriver Politiken.

Forskere på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet er ved at analysere data om danskernes forbrug af økologiske fødevarer og ser tendenser, der får dem til at spærre øjnene op.

Faldet er nemlig fortsat i 2023, og det er formodentlig et markant fald på yderligere et par procentpoint målt i værdi.

Der er dog ikke offentliggjort officielle statistikker om økologisk forbrug efter 2022. 

Forskernes resultater for 2023 bygger på købsdata for knap 1.700 husholdninger indsamlet af det private forskningsinstitut Consumer Panel Services GfK samt oplysninger fra erhvervet.

Hos dagligvarekoncernen Coop bekræfter csr-chef Thomas Roland, at økologiens andel i koncernens kæder faldt i 2023. I værdi med omkring 1 procentpoint og i antal solgte varer med 0,8 procentpoint, da billigere varer solgte bedre end dyre.

Hos Danish Crown bekræfter pressechef Jens Hansen over for Politiken, at økologisk kød også i 2023 var "ramt meget hårdt".

/brahe

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle