Ny forstander på Kjærgård Landbrugsskole

Ove Bonde Møller er ny forstander for Riber Kjærgård Landbrugsskole.

Ove Bonde Møller er ny forstander på Riber Kjærgård Landbrugsskole.

Siden den tidligere forstander for skolen, Kaj Abrahamsen, stoppede i begyndelsen af 2020, har Ove Bonde Møller siddet som konstitueret leder.

Nu har skolens bestyrelse dog valgt at indsætte ham som forstander. Det skriver Jydske Vestkysten.

Ove Bonde Møller fik en ilddåb som ny forstander, da han stod i spidsen for skolen både under corona-krisen og også den store brand, der hærgede den gamle herregårds ene fløj. 

"Fra hans tid som mangeårig, selvstændig mælkeproducent har han opbygget stor erfaring med et bredt netværk i landbrugskredse. Han er god til at netværke, uanset om det er med landmænd, ansatte eller elever. Samtidig har han undervist i økonomi og landbrugsfaglig viden, og han er vant til at arbejde med mennesker", siger bestyrelsesformand for Riber Kjærgård Landbrugsskole, Ryan Lindahl Christensen om den nye forstander.

 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle