Ny mand i spidsen for Agri Nord

Den nye mand i spidsen for landboforeningen Agri Nord er Kim Koch.

Agri Nord præsenterer ny direktør for landboforeningen. Det er 54-årige Kim Koch der tiltræder stillingen ved årsskiftet, skriver de.

Kim Noch kommer fra en stilling som direktør for nf plus, der er det tidligere Nordjysk Familielandbrug. Inden Kim Koch for knap tre år siden skiftede til landbrugsbranchen, fungerede han som direktør i IT-virksomheden KMD.

Han har 26 års ledelseserfaring med personaleansvar for 200-600 medarbejdere og var blandt andet gennem ni år en del af KMD’s direktion, samt direktør for forretningsområdet Kundeservice.

"Vi ønsker en visionær direktør, som kender de vilkår vi arbejder under i landbruget men som samtidig har den nødvendige ballast, når det kommer til ledelse. Det har vi fundet i Kim. Vi kender ham fra Agri Nord og nf plus’ samarbejdet, og vi ser ham som manden, der kan være med til at videreudvikle Agri Nord," siger Agri Nords formand Carl Chr. Pedersen.

Kim Koch glæder sig til at være med til at præge udviklingen i landboforeningen.

"Jeg mener, Agri Nord har potentiale til at blive dynamoen i landsdelen, når det kommer til rådgivningen inden for landbruget. Erhvervet er presset i øjeblikket og derfor er vor individuelle rådgivning til den enkelte landmand meget vigtig – det har vi kompetencerne til," siger den kommende direktør.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle