Ny udlægsmetode giver pote på Vestfyn

En ide fra Kasper Kroghs chef har vist sig at være en god en af slagsen.

På Kustrup Margaard A/S på Vestfyn er Kasper Krogh ansat som markmand i de 724 hektar planteavl. 

Til årets høst har de forsøgt sig med en ny måde at så vårbyg med græsudlæg. 

- Vi er så "heldige" at have en såmaskine, der ikke kan så på hver anden række. Og derfor har vi været vant til at så frøgræs med drysseplader, og så efterharven, der hurtigt dækker det til. Og det har været en blandet succes, fortæller Kasper Krogh. 

Du kan også deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her.

Hans chef har dog tænkt store tanker om problemet, og derfor er årets vårbyg med udlæg af strandsvingel sået på en utraditionel måde:

- I år har vi sået korn på gødningsskærene, mens vi har sået græs på de almindelige såskær. Og udseendesmæssigt var det helt rigtigt set af min chef. Det var ligesom at så almindelig vårbyg, man skulle bare tænke over at få maskinen helt ud i hjørnerne, siger Kasper Krogh. 

Og det er netop efter høsten af vårbyggen, at de kan se om forsøget har betalt sig. For vårbyggens vedkommende blev det til mellem 6,5 og 7,5 ton per hektar, mens udlægget ikke ser tosset ud.

- Vi har aldrig haft så kraftigt udlæg under høst, som vi har nu. Jeg tror den såning bliver et fast indslag her på ejendommen fremover, siger Kasper Krogh. 

Det høstede korn skal gå til bedriftens full-line griseproduktion, som årligt leverer 21.000 slagtegrise. 

Med de indsendte fotos deltager Kasper Krogh i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • De resterende afgrøder, vi mangler at få indsendelser på, er: Triticale og hestebønner.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle