Nye slagtetal: Kan svinetronen i EU skifte nation?

Spanien kan overhale Tyskland som største svinenation inden længe viser nye tal fra Eurostat.

Spanien kan inden længe overhale Tyskland som Europas største producent af svinekød. Det viser nye tal fra Eurostat, der overvåger EU-medlemslandenes produktion af slagtedyr.

For de første ni måneder af 2019 endte Spanien med en produktion på hele 39,2 mio. slagtninger. En fremgang fra året før på 1,3 procent.

Imens faldt den tyske produktion med 3,1 procent til nu 41 mio. slagtninger.

Faktisk var den spanske svineproduktion både i januar og februar 2019 højere end den tyske, viser tallene.

Dansk produktion falder mest

De første ni måneder af 2019 bød på et samlet fald i svineproduktionen i EU på 1,3 procent til 190 mio. slagtede dyr samlet set.

Det største procentvise fald blandt de ti største svineproducerende lande indkasserede de danske slagterier.

De første ni måneder af 2019 bød nemlig på et samlet fald på 6 procent i antallet af slagtninger. Derimod steg produktionen i Holland, Italien, Spanien og Frankrig.

 

Emneord

Top2

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle