Nyt projekt skal mindske antallet af arbejdsulykker blandt migranter i dansk landbrug

Med 2,5 mio. kr. i ryggen skal Moesgårds Antropologiske Analyseenhed på Aarhus Universitet i samarbejde med Seges undersøge migranters sikkerhedsudfordringer i landbruget.

Hvordan kan vi mindske antallet af arbejdsulykker blandt migranter i dansk landbrug? Det skal et nyt antropologisk forskningsprojekt blandt andet forsøge at finde svar på.

Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden med 2. 5 mio. kr. Projektet hedder ”Migranters sikkerhedsudfordringer i landbruget - antropologisk forskning i sikkerhedspraksis."  

Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse. 

Bag forskningsprojektet står Moesgårds Antropologiske Analyseenhed, Mantra, der i samarbejde med Seges skal skabe ny viden om sikkerhedspraksis og risikohåndtering i dansk landbrug til gavn for nationale og internationale medarbejdere, ledere og eksterne aktører i dansk landbrug. 

Baggrunden for projektet er, ifølge projektleder ved Mantra Johanne Korsdal, at danske landbrug er blevet internationaliseret. Medarbejdere fra hele verden udgør således ca. 35 procent af arbejdsstyrken. Dansk og international forskning viser imidlertid, at både ledere og migranter i landbruget oplever samarbejdsudfordringer, som kan påvirke arbejdsmiljøet og sikkerheden.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø estimerer, ifølge hende, en underregistrering af anmeldelsespligtige ulykker i landbruget på op til 85 procent.


 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle