Nyvalgt får orlov fra primærbestyrelsen

Bjarne Larsen har orlov frem til maj 2017 fra primærbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer.

»Jeg forstår godt, hvis der er nogen, der undrer sig, men virkeligheden har overhalet mig indenom.«

Sådan lyder det fra Bjarne Larsen, formand for Jysk Landbrug, der blev valgt til primærbestyrelsen i L&F for to år på delegeretmøde i begyndelsen af november, og som nu en måned senere har fået bevilget orlov frem til maj næste år.

Ifølge Bjarne Larsen er det tunge opgaver i regi af DanAvl, hvor han er formand, der har trukket ud, og som kræver fuldt fokus lige nu. Det har til gengæld ikke noget at gøre med, at han stiller op for Venstre i Billund til kommunalvalget i november 2017, påpeger han.

Samtidig understreger han, at det er efter gensidig aftale og i fuld forståelse med Martin Merrild, han har fået orlov.

Nis Hjort passer tjansen

Mens Bjarne Larsen har orlov, varetager Nis Hjort, formand for Vejle-Fredericia Landboforeningen hans mandat. Han stillede selv op til valget i november.

»Jeg er suppleant for fem, så jeg vidste, at jeg kunne blive indkaldt, men jeg havde ikke lige forventet det så hurtigt,” siger han.

Han afviser dog at spekulere i, hvorfor Bjarne Larsen søger orlov allerede.

»Vi havde en valghandling, og den respekterer jeg udfaldet af,« siger han.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle