Opgørelse: 40 mejetærskere brød i brand i 2019

Med en punktsikring kan du undgå, at en lille brand bliver stor.

40 mejetærskere brød i brand i 2019, viser en ny opgørelse fra Topdanmark. 

Selvom det er lavere end i 2018, er det stadig for mange, som med lidt forberedelse kan undgås, skriver Topdanmark i en pressemeddelelse.

Opfordringen er, at landmændene bør få installeret et brandslukningsanlæg, der automatisk udløses ved brand - en såkaldt punktsikring.

"Under høsten skal frugten af et års arbejde i hus i løbet af få dage, og hvis en mejetærkser er ude af drift, kan det i den periode være svært at finde en maskine eller maskinstation, som har ledig kapacitet til at overtage arbejdet. Derfor er det vigtigt, at ens egen mejetærkser hurtigt kan køre videre efter en brand", siger landbrugsspecialist fra Topdanmark, Gunnel Andersson.

I følge Topdanmark opstår cirka 40 procent af brandene, fordi ledningsnettet er blevet beskadiget - ofte af gnavere i løbet af vinteren. Et punktsikringsanlæg kan forhindre, at branden bliver stor, og at ilden breder sig til en markbrand.

Faktaboks

Tjekliste før høst

  • Motor er blæst igennem og mejetærsker renset for støv
  • Drivremme og lejer er gennemgået
  • Pulverslukkere er i orden (vend dem jævnligt, så pulver ikke lægger sig i bunden)
  • Hold pause i arbejdet mindst hver anden time (gå rundt om maskinen, så mindre fejl opdages)
  • 112-app'en installeret på mobiltelefonen (viser lokation for nødopkald og sikre hurtig udrykning)
  • Vand med i marken (fx i gyllevogn eller tankvogn)

Kilde: Topdanmark

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle