Princippet ved forderautomaterne til de mindste fravænningsgrise er at blande foder og vand. Det sker enten i truget, eller før foderet havner i truget. Automaterne gør det muligt at dosere mange små friske foderblandinger hver dag.
»Foderautomaterne til de mindste fravænningsgrise kan være med til at hæve sundheden, da der er bedre hygiejne omkring automaterne end ved et langtrug, hvor man tildeler foder blandet med vand,« fortæller Jes Callesen.
Derudover giver denne type foderautomat mulighed for at tømme farestalden ad én gang ved at samle efternølerene i en babystald med en automat.
Foderet skal ligne mælk
Ved at benytte foderautomater til de mindste fravænningsgrise kan antallet af ammesodage reduceres, men det stiller også nogle krav til automaterne, hvis de skal fungere som en god erstatning for en ammeso.
»Det er vigtigt, at automaten laver foder på en form, som de mindste grise vil æde og, at det har en høj andel af laktose,« lyder det fra Jes Callesen.
Foderets konsistens har også en stor betydning for at opnå en optimal udnyttelse af automaten.
»For de mindste grise er det vigtigt, at foderet er . ydende, så det ligner mælk, og at hygiejnen er i top. Jo mindre grisene er, jo mere . ydende skal foderet være,« siger Jes Callesen.
Konsistensen af fodret bør øges, når grisene bliver større. Det er altså en klar fordel, hvis fodermængden og vandmængden hver især er justerbar, så man på automaterne kan variere tørstofprocenten i foderet alt a.ængig af, hvor gamle grisene er.
»De mindste grise bliver ernæret fra det tørstof, de optager igennem tarmen. Det er altså afgørende, at grisene har en sund tarm for at optage mest muligt tørstof og opnå optimal tilvækst,« siger Jes Callesen.
Rengøring
Automaterne skal være nemme at rengøre, og hvis automaten har mulighed for tildeling af varmt vand, stiller det ekstra krav til en god hygiejne.
»Generelt er der gode erfaringer med disse foderautomater til de mindste fravænnings-grise, hvor der er behov for at gøre en ekstra indsats,« fortæller Jes Callesen.
Se nedenstående vedhæftede PDF for overblikket imellem foderautomater.
Artiklen er publiceret første gang i magasinet Svin, juni 2016.
Faktaboks
Gode råd fra eksperten
- Det er vigtigt, at automaterne er nemme at rengøre.
- Ad libitum fodring kan med fordel benyttes, når grisene er kommet ordentligt i gang.
- Det er vigtigt at justere mængden af vand og foder for at få det forhold, som grisene vil æde.
- Hygiejnen skal være i top.
- Gode indtillingsmuligheder da ens behov afhænger af, hvilke grise man har.
Tilknyttede filer
Relaterede artikler
Kommentarer