Klima var et af de hyppigste ord i beretningen på plantekongressen, fordi emnet skaber usikkerhed og optager og bekymrer landmænd.
Tusindvis af tabte arbejdspladser, stribevis af konkurser og tab af værdier på langt over 200 milliarder kroner.
Det er tab, som danske landmænd ser ind i, hvis der kommer en CO2-afgift på landbruget på 1.100 kroner per ton, som det er foreslået, lød det fra Torben Hansen, formand for Landbrug & Fødevarer, Planteavl på årsmødet i Herning onsdag.
Landbrug & Fødevarer vil inden længe fremlægge bud på andre løsninger, der kan reducere udledningen af klimagasser.
- Hvis vi absolut skal have en afgift, skal den være på et minimum. Den bør være på forbruget og ikke på produktionen, ellers vil danske fødevarer ryge ned af hylderne verden over, tordnede han.
Torben Hansen understregede også, at hvis en afgift fører til røde tal på bundlinjen, er der ingen penge til grøn omstilling.
Han pegede også på det urimelige i, hvordan man regner på klimapåvirkningen af afgrøder.
En hvedemark optager cirka 18 ton CO2. Det regnes ikke med, fordi det ikke lagres, men spises af dyr eller mennesker typisk inden næste høst. I internationale regneregler opgøres CO2-lagring over 100 år.
- Så længe er der nok ingen, der gemmer hveden, sagde han med smil på læben.
Den direkte udledning af lattergas og CO2 er 2-2,5 ton per hektar hvede, fortsatte han. Grøn gødning vil stort set fjerne klimaaftrykket fra handelsgødning. Nye gødningsstrategier og brug af nitrifikationshæmmere forventes at kunne reducere emission af lattergas med 50-60 procent inden 2030. Traktorer og maskiner, der kører på vedvarende energi, vil kunne give en halvering.
- Det er ikke urealistisk at nå en 60 procent reduktion fra dyrkningen, og skal vi nå helt i mål, må vi på sigt tage halmen fra marken og brænde til biokul, som kan lagres stabilt, sagde Torben Hansen.
