Proprietærgård med svin til salg for 65 mio.

Vandborg Vestergaard vest for Lemvig med fem ejendomme, svineproduktion og 320 hektar er sat til salg.

Ejendomsmæglerfirmaet Evald Borup har fået en større sag til salg i form af Vandborg Vestergaard, der består af fem ejendomme, 320 hektar og svineproduktion.

Bedriften med Vandborg Vestergaard som hovedejendom er beliggende vest for Lemvig og har fået et prisskilt på 65 mio. kr. og byder blandt andet på en stor hovedbygning fra 1850 i tre plan med et grundareal på 300 kvadratmeter.

Svineproduktionen består af en produktion på cirka 50.000 smågrise fra fravænning til 30 kg. Der er 9.000 stipladser tilgængelige.

På den tilhørende ejendom Ny Vestergaard forefindes et ældre staldanlæg med plads til 1.000 slagtesvin.

Til bedriften hører 320 hektar, hvoraf 278 hektar er omdriftsjord - primært jb 4-7. Der er desuden 25 hektar engarealer, som er udlejet til afgræsning. Jorden er beliggende samlet i store marker.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle