Putin satser på at sælge svinekød til Kina

Præsident Putin er optimistisk omkring en mulig åbning af markedet i Kina, så kineserne fremover kan sætte tænderne i russisk svinekød.

Ifølge russiske medier har Præsident Vladimir Putin udtalt sig optimistisk omkring muligheden for at få åbnet det kinesiske marked for grisekød fra Rusland.

Det skriver Karsten Flemin i sin seneste udgave af Markedsnyt, som udgives af L&F.

Ifølge de russiske medier er Putin er citeret for at sige:

”Vi har kæmpet for at få åbnet det kinesiske marked. Vi er endnu ikke lykkedes, men jeg håber, vores kinesiske venner vil svare positivt”, siger han og trækker tråde til handelskrigen mellem Kina og USA.

"Hvis Kina udelukker amerikansk grisekød vil vi være klar med vore grise”.

Ifølge Putin bliver der i øjeblikket taget initiativer med henblik på at få udviklet den russiske eksport til Kina.

Samtaler mellem de to lande omkring russisk eksport af grisekød til Kina har stået på i flere år.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle