Velas' analyser af driftsregnskaberne viser et turbulent år med vindere og tabere og – måske – et mere roligt 2022 i sigte.
2021 levede på alle måder op til den gamle revyvise om, at man skal tjene det ind på gyngerne, som bliver mistet på karrusellen. For året var virkelig en omgang op og ned i rutschebanen for de danske landmænd, hvor det for en gang skyld var dem med køer, der endte med et stort plus. Priserne på smågrise styrtdykkede desværre og det samme gjaldt grisenoteringen, så året endte som en pose blandede bolsjer.
I år er det rådgivningsvirksomheden Velas, der er først på banen med en gennemregning af driftsregnskaberne fra virksomhedens landmænd.
I de kommende uger er det først sønderjyske SLF og siden LandboNord, Landbosyd, KHL og VKST, der i forening lægger deres tal frem. Et kvalificeret bud vil være, at de nok ikke kommer til at ændre historien, der fremgår af de omkring 70 driftsregnskaber fra Velas. Nemlig at første halvår af 2021 lagde godt fra for danske landmænd, der dog i andet halvår måtte døje med hastigt stigende omkostninger til bl.a. foder, løn og energi.
Tallene for 2021 vender vi tilbage til, men for de utålmodige først et kig i krystalkuglen og ind i 2022. Her lyder buddet fra Velas, at den gennemsnitlige mælkeproducent med en leverance på 250 køer og 11.000 kg EKM står til at levere en gennemsnitlig indtjening på ca. 2 mio. kr.
For slagtegrise er der ikke helt mulighed for at leve op til det forgangne års resultat. Her estimeres det, at de gennemsnitlige producenter ender året med et resultat på 1,3 mio. kr.
For soholderne lyder estimatet på indtjeningen omkring 1 mio. kr.
RENTERNE HJALP ALLE
Og så tilbage til et kig på 2021. Mens en stærk mælkenotering skæppede godt i kassen for de danske mælkeproducenter, trak et dramatisk fald i noteringen resultatet ned for slagtesvineproducenterne landet over. Også planteavlerne nød godt af tårnhøje priser på deres afgrøder, mens smågriseproducenterne blev ramt af en næsten perfekt storm, der trak tæppet væk under de forgangne års store overskud.
"Vi har set meget store spredninger i indtjeningen for de forskellige driftsgrene, og det har været en reel rutsjebanetur for landmændene afhængigt af, om de har haft køer, grise eller ren planteavl. Fælles for alle parter er dog, at renterne gennem året tog et dyk, og det har været med til at løfte indtjeningen for nogen, mens det for andre har afbødet et ellers hårdere fald", siger Knud Kirkegaard, økonomirådgiver i Velas, der har trukket data ud og analyseret på tallene fra årets første landbrugsregnskaber for 2021.
KØER I FØRERTRØJEN
Årets klare vinder blev mælkeproducenterne, der løftede det gennemsnitlige resultat med 650.000 kr. i forhold til 2021. Dermed lander deres indtjening på 2,4 mio. kr. baseret på 274 køer efter mod 1,75 mio. kr. i 2020.
Det flotte resultat er langt hen ad vejen båret af en høj mælkepris, der gennemsnitligt gennem året har været 22 øre højere end året forinden. Hvor de udvalgte mælkeproducenter i 2020 leverede et overskud på 35 øre per kg EKM efter ejeraflønning, steg det tal i 2021 til hele 53 øre per kg EKM.
GRISE MED SKINDET PÅ NÆSEN
Slagtesvineproducenterne har også holdt kadencen og leveret et resultat på 2,4 mio. kr. baseret på 13.000 slagtesvin. Det er dog et fald i forhold til 2020’s resultat på 2,8 mio. kr., hvilket vel at mærke også var et godt år for producenterne.
En del af resultatet tilskrives slagtesvinenoteringen, der gennem året var præget af både en høj top og en lav bund. Året startede med en solid notering, der for alvor skød i vejret i løbet af foråret og toppede på 11,90 kr. per kg. I løbet af kort tid vendte markedet dog, og noteringen faldt drypvist efter sommerferien til under ni kroner, indtil året sluttede med en svinepris på 8,40 kr. per kg.
SMÅGRISE I KOLLAPS
For smågriseproducenterne har 2021 været en helt anden historie. Her er flere års store millionresultater vendt til et beskedent plus på 200.000 kr. baseret på 726 søer, der producerede 32,7 smågrise per årsso. Det står i skarp kontrast til 2020, der endte med et resultat på 2 mio. kr. og ikke mindst 2019-regnskabet, hvor resultatet var endnu større.
Året startede fint for soholderne, men relativt hurtigt kollapsede markedet for især eksport af smågrise. Hvor en gennemsnitlig soholder solgte sine smågrise for 461 kr. per styk i 2020, så lød prisen i 2021 i snit på 356 kr. per styk.
De faldende priser skyldtes en kombination af ubalance i udbud og Soholderne med danske aftagere har i grove træk markant bedre priser end de producenter, der eksporterer smågrisene sydpå.
PLANTEAVLERE NØD GODT AF HØJE PRISER
For planteavlerne betød store prisridt på stort set alle afgrøder, at indtjeningen fik et ordentligt nøk opad i 2021. Her landede de et resultat på 1,2 mio. kr. mod 800.000 kr. i 2020 baseret på 256 hektar.
Fremgangen skyldes hovedsageligt dækningsbidraget i marken, der er steget fra 8.900 kr. per hektar til 10.200 kr. per hektar.
