Rusland overrasker: Fordobler svinekødseksport og er konkurrent til Europa

Russisk svinekødseksport går frem med 93 procent på et år.

Rusland spiller en stadig større rolle som eksportør af svinekød, og russerne bevæger sig hastigt væk fra sin position i 2014, da landet var en af verdens største importører af svinekød.

Det viser nye eksporttal, som Markedsnyt for grisekød bringer.

Landet blev selvforsynende med svinekød omkring 2019, og russerne har siden sat ind for at eksportere en stadig stigende mængde af det svinekød, der produceres.

I første halvdel af 2019 lød svinekødseksporten på 44.667 tons, mens den i årets første seks måneder er steget 93 procent til 86.119 tons.

Ruslands import af svinekød er samtidig ved at være en saga blot. Fra 64.002 tons i første halvdel af 2019 til blot 4.591 tons et år senere. Et fald på 93 procent.

Det er bemærkelsesværdigt, at landet formår at øge sin eksport, idet Rusland samtidig har rapporteret om 20 tilfælde af afrikansk svinepest fordelt på tilfælde i det østlige Rusland og den sydvestlige del af landet.  

Hong Kong er med 24.466 tons svinekød den største aftager af det russiske kød. Derefter følger Ukraine, Hviderusland og Vietnam.

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle