Kina tager for sig af EU’s svinekød

Kina har mere end fordoblet sin import af svinekød fra EU i januar, viser ny opgørelse.

EU-landene har fortsat god fart i deres eksport af svinekød ud af EU. Det viser en opgørelse for svinekødseksporten for januar 2020, skriver britiske AHDB Pork.

EU-28-landenes eksport af svinekød inkl. biprodukter steg 27 procent i forhold til januar 2019 og landede på 407.100 tons.

Eksporten af frisk og frosset svinekød udgjorde 264.000 tons og steg 32 procent.

Den markante fremgang er bl.a. en følge af kraftig stigende efterspørgsel fra Kina, der i januar mere end fordoblede sin import, der landede på 174.700 tons.

Lande som Japan, Sydkorea og USA trak EU-svinekødseksporten den anden vej, idet alle lande havde to-cifrede fald i importen.

Trods stor afsætning til Kina er afsætningen ikke så stor, som den var tilbage i oktober og november 2019. Frigivelse af svinekød fra kinesiske lagre har mindsket behovet for import af svinekød, og samtidig har coronasmitten senest påvirket importen, der dog igen meldes i bedring.

Europa har stor eksport af svinekød, men det til trods er der i januar registreret en 18 procents stigning i importen af svinekød. Heraf er næsten halvdelen import fra Schweiz.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle