Russisk havneblokade kan skabe international fødevarekrise

Russisk blokade af ukrainske havne kan udløse fødevarekrise i Europa, Asien og Afrika, siger Zelenskyj.

Ukraine kan miste millioner ton korn som følge af russernes blokade af dets havne i Sortehavet. Og det kan udløse en fødevarekrise, som vil omfatte Europa, Asien og Afrika.

Det siger Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, mandag. 

- Rusland ønsker at blokere vores økonomi fuldstændigt, siger den ukrainske præsident til det australske nyhedsprogram 60 Minutes. 

Ukraine er et af verdens store korneksportører.

Ukraines vicelandbrugsminister, Taras Vysotskiy, udtrykte søndag bekymring for, at 1,5 millioner ton korn kan være blevet stjålet fra landet.

Det ukrainske landbrugsministerium siger, at tyveri af korn er taget til i de seneste to uger, og at det kan skabe problemer i områder, som ikke er besat.

/ritzau/Reuters
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle