Så er Danmarks nye kreaturslagteri officielt indviet

Himmerlandskød indviede fredag officielt sit nye slagteri i Aalestrup.

Fredag eftermiddag blev Danmarks nye og moderne kreaturslagteri indviet.

For blot halvandet år siden blev det første spadestik til slagteriet taget. Efter et omfattende arbejde stod slagteriet, der er 40 procent mere effektivt end Himmerlandskøds gamle faciliteter, klar i slutningen af august.

Slagteriet er nu i drift og blev officielt indviet fredag eftermiddag.

-  Byggeriet stod klar sidst i august i år, hvor de første prøveslagtninger blev gennemført. Siden da er det gået støt fremad med at øge slagtningerne, siger direktør Lars Andersen.

- Vi tror på, at fremtiden for okse- og kalvekød indeholder mere dansk kød med et større krav til kvalitet, og det er en rejse, vi glæder os til, lyder det fra ham.


Slagteriet blev indviet med taler fra blandt andre Per Bach Laursen (V), der er borgmester i Vesthimmerlands kommune, og Asger Christensen (V) (tv.), medlem af Europa-Parlamentet. Helt tilhøjre står direktør Lars Andersen.

Med et samlet byggeareal på 16.000 kvadratmeter samles tre slagterier, administration og hudefabrik i Aalestrup i Vesthimmerland, hvor Himmerlandskød har sine rødder, der går mere end 100 år tilbage.

/rost

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle