Er efterafgrøderne ikke kommet i jorden, kan det betyde undergødskning på hele bedriften, lyder det fra Seges.
Det koster dyrt på gødningskvoten, at mange landmænd endnu ikke er i hus med høsten, og dermed ikke kan få alle efterafgrøder i jorden, inden fredagen er omme.
For sent såede efterafgrøder kvitteres nemlig direkte med træk i kvælstofkvoten til foråret 2022 - og jo mere man overskrider deadline, jo større bliver straffen.
Især hvis trækket kommer over 10 pct. af bedriftens kvote, bliver det dyrt, forklarer Leif Knudsen, chefkonsulent hos Seges.
"For husdyrbrug med et krav om efterafgrøder på 40 pct., hvor kvotetrækket er størst, vil en såning af alle efterafgrøder i perioden 21.-24. august udløse en undergødskning på hele ejendommens areal på ca. 10 pct.", skriver han.
Endnu værre bliver det, hvis efterafgrøderne først kan komme i jorden mellem 29. august og 7. september.
I samme scenarie som før vil det give en undergødskning på 21 pct.
Landbrugsstyrelsens tabel over, hvad det koster i gødningskvoten at overskride deadline for efterafgrøder:
tidlig såning er et alternativ
Der er dog også alternativer, hvor tidlig såning af vintersæd er det mest relevante.
En hektar vintersæd sået til og med 7. september erstatter 0,5 ha efterafgrøder, forklarer Leif Knudsen.
Seges har ikke landsdækkende data for, hvor mange der ikke har nået at høste, men torsdag eftermiddag anslår man, at 30-60 pct. af kornet ikke er høstet.
Den opgørelse er uden Sjælland og Lolland-Falster, der ikke oplever problemer.
Fra Seges lyder det, at der desuden er store lokale forskelle.
Faktaboks
Efterafgrøder
- For at få mest mulig effekt ud af efterafgrøderne, skal de være i jorden inden 20. august.
- Efterafgrøderne skal samle det kvælstof op i jorden, som hovedafgrøden ikke nåede.
