Selskab investerer millioner i femte biogasanlæg på to år

DBC Invest har foretaget en tocifret millioninvestering i nordjyske BB Biogas, hvilket dermed bliver selskabets femte investering i danske biogasanlæg.

Griseproducent og planteavler Daniel Overgaard Pedersen har hidtil været eneejer af BB Biogas, der ligger nord for Vrå, men får nu en ny og kapitalstærk partner med ombord.

Vestjyllands Andel, Jysk Energi, Langfristet Erhvervs Finansiering og Hedeselskabet, som tilsammen udgør Danish Bio Commodities og herunder DBC Invest, har nemlig investeret et tocifret millionbeløb i BB Biogas.

Det skriver selskabet i en pressemeddelelse. 

Tilbage i 2016 tog BB Biogas det første spadestik til et nyt biogasanlæg beliggende nær Vrå.

I september 2017 leverede anlægget den første biogas ind til naturgasnettet og har sidenhen bidraget med en årlig gasproduktion på mere end 10 mio. m3.

Hos ledelsen i DBC glæder man sig over selskabets femte investering og påpeger samtidig, at BB Biogas besidder et stort udviklingspotentiale.

- Vi er glade for at få BB Biogas med i vores portefølje af biogasanlæg. Anlægget har et spændende design og en veludviklet teknologi. Desuden rummer det nogle interessante muligheder for udbygning og videreudvikling, som vi ser frem til at realisere sammen med Daniel Overgaard Pedersen, fortæller Rune Ledgaard Sørensen, direktør i Danish Bio Commodities og DBC Invest.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle