Ved at splitte sin bedrift kunstigt op, har landmænd kunne få støtte, de ikke var berettiget til, fordi Landbrugsstyrelsen ikke har kontrolleret ejerforholdene. Det er dét, Statsrevisorerne nu udtaler skarp kritik af.
Landbrugsstyrelsen har været for dårlige til at sikre en korrekt og tilstrækkelige kontrol af udbetaling af tilskud til landbrugere.
Det er konklusionen i en ny rapport, Statsrevisorerne har udgivet onsdag.
Her er det især styrelsens kontrol af bagvedliggende ejerskaber, som har været for dårlig, mener revisiorerne, der udtaler den næstskrappeste kritik på sin egen skala.
Konkret går kritikken på, at 138 landmænd, der har fået direkte støtte, kan have opnået fordele ved kunstigt at opsplitte deres bedrift i flere selskaber, fordi Landbrugsstyrelsen ikke har kontrolleret det bagvedliggende ejerskab, lyder det.
"Den utilstrækkelige kontrol medfører risiko for, at nogle landbrugere uberettiget har fået tilskud, og at Danmark skal tilbagebetale EU-tilskud som følge af underkendelser fra Europa-Kommissionen", skriver Statsrevisorerne i sin rapport.
Via en kunstig opsplitning af sin bedrift har landmænd kunne få udbetalt uberettiget støtte. Landbrugsstyrelsen har ikke kontrolleret ejerskabet. Grafik: Statsrevisorerne.
vidste der var et problem
Hertil kommer, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ikke har styrket eller ændret sin kontrol, selvom Landbrugsstyrelsen siden 2005 har vidst, at der var et problem.
"Det er ligeledes en skærpende faktor, at miljø- og fødevareministeren i 2018 godkendte et administrationsgrundlag, som ikke sikrede en forvaltning i overensstemmelse med EU-forordningen, idet Landbrugsstyrelsen fortsatte sin praksis med at administrere efter CVR-numre", står der i rapporten.
Det er blevet opgjort, at der i 2019 blev ansøgt om og udbetalt 888 mio. kr. i direkte støtte, hvor der er sammenfald i ejerkredsen fordelt på 138 landmænd.
Derudover har 19 landbrugere fra 2014-2019 fået udbetalt 68 mio. kr. i tilskud til miljøteknologiordninger, hvor ejerforholdene heller ikke er tjekket.
"I ingen af tilfældene har Landbrugsstyrelsen sikret sig, at der ikke er udbetalt uretmæssige tilskud".
På baggrund af denne sag anbefaler Statsrevisorerne, at der er behov for at styrke kontrollen, og det har Landbrugsstyrelsen erklæret sig enig i.
Faktaboks
Kritikken fra Statsrevisorerne er bl.a. baseret på disse undersøgelsesresultater:
- Rigsrevisionen har opgjort, at selskaber med sammenfald i ejerkredsen i 2019 har ansøgt om og fået udbetalt 888 mio. kr. i direkte støtte. Rigsrevisionen har også opgjort, at selskaberne har fået tilsagn om tilskud fra miljøteknologiordningerne for 68 mio. kr. i perioden 2014- 2019. I ingen af tilfældene har Landbrugsstyrelsen sikret sig, at der ikke er udbetalt uretmæssige tilskud.
- Rigsrevisionen har i 26 ud af 50 gennemgåede sager identificeret én eller flere mangler, som betyder, at der ikke bliver givet tilsagn om tilskud og udbetalt tilskud i overensstemmelse med de fastsatte krav.
- Rigsrevisionen har i 6 ud af 50 sager konstateret, at Landbrugsstyrelsen ikke har dokumentation for, at ansøgeren ejer eller forpagter det areal, hvorpå investeringen gennemføres.
- Rigsrevisionens gennemgang af sagsbehandlingen af 4 ansøgninger om tilskud under ordningen ”Modernisering af slagtesvinestalde 2016” viser, at Landbrugsstyrelsen foretog flere modstridende juridiske vurderinger af, om ansøger forsøgte at omgå støtteloftet, men endte med at behandle ansøgningerne. Landbrugsstyrelsen orienterede Miljø- og Fødevareministeriets departement om, at det var sket under pres fra erhvervsorganisationen Landbrug & Fødevarer. Sagskomplekset er foreløbig underkendt af Europa-Kommissionen.
Kilde: Statsrevisorerne
