Sojabaserede alternativer til kød og mælk kan være usunde for børn

I større mængder kan sojabaserede alternativer til kød og mælk give tidlig pubertet, kræft og problemer med fertiliteten, hvis det gives til børn i større mængder, viser ny rapport.

En del danskere kaster sig ud i at indføre kødfrie dage i familien eller beslutter sig for udelukkende at spise vegetarisk eller vegansk og der er kommet mange plantebaserede alternativer til kød og mælk i supermarkederne. 

En rapport, som DTU Fødevareinstituttet har udarbejdet for Nordisk Ministerråd, viser nu, at der er grund til holde øje med, om der er soja i kostalternativerne – især i forhold til børn

Det skriver Politiken.

"Soja indeholder stoffer, der kan have forskellige negative helbredseffekter, særligt hos børn og under fosterudviklingen. Vi har regnet på, hvad det betyder, hvis for eksempel kød og mælk erstattes med sojabaserede produkter, og vi kan ikke udelukke en sundhedsmæssig risiko, især for børn", forklarer seniorforsker og toksikolog Julie Boberg, som er medforfatter til rapporten.

DTU Fødevareinstituttet har gennemgået al den forskning, der findes på området, og konkluderer, at der er en mulig sundhedsmæssig risiko for børn ved at udskifte kød- og mælkeprodukter med sojabaserede alternativer som sojadrik, sojayoghurt, fars eller andre produkter.

Et højt sojaindtag er forbundet med en øget risiko for at gå tidligt i puberteten og for at få fertilitetsproblemer og brystkræft senere i livet. f

De fleste undersøgelser er ifølge Politken foretaget på piger, kvinder og dyr af hunkøn, men det er tænkeligt, at planteøstrogen fra soja også kan påvirke drenge.

 

 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle