Sort Massey Ferguson presser baller i Sønderjylland

En sort Massey Ferguson 8480 hjælper med at presse mini bigballer hos Michael Sefsiek ved Tønder.

"Min bror kan godt lide at have noget, som andre ikke har", fortæller Michael Sefsiek om den sorte Massey Ferguson 8480, som hans lillebror købte i vinters.

"Det var lidt et tilfælde, at den var sort. For han valgte den mest, fordi den havde de specifikationer, han ledte efter. Men den gør sig jo faktisk meget godt i sort", fortæller Michael Sefsiek.

Han fortæller, at det var en roeavler fra Lolland, som havde den tidligere. Roeavleren havde købt den fra ny og ønskede den i sort. Nu har den fået lidt ekstra opgraderinger i for eksempel en plysset himmel og ekstra udstødning.

"Der er vist kun lavet to af de her fra ny. Den anden kører rundt et sted på Fyn", siger Michael Sefsiek.

Michael Sefsieks lillebror har et firma, hvor han lejer sig ud til maskinstationer. Han kørte i foråret 800 timer for kartoffelfabrikken AKS Toftlund. 

Michael Sefsiek har til høsten lånt den sorte traktor for at presse minibigballer til hans hustrus heste på gården Washington ved Tønder i Sønderjylland. Med sig i marken var datter Maja på fire år, som elsker komme med ud i traktoren.

"Vi har været heldige at få det hele i hus, så vi ikke står og mangler noget til hestene. Nu venter vi på, at græsset kommer til at gro igen, så vi kan satse på et slæt til wrap", fortæller Michael Sefsiek.

De har på gården fået hø og halm fra landmand Thue Rode Andersen, som landbrugsavisen.dk tidligere har skrevet om, da han fik skybrud på sin vårbygmark i starten af maj.

Micheal Sefsiek deltager i "Skyd Høsten Bedst" med sine indsendte billeder.

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i 15 forskellige afgrøder. Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Alle afgrøder er høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Emneord

Skyd høsten

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle