Maskinglade sønner kom med på mejetærskeren

Den første valmuehøst nogensinde på Hannelundgaard blev familietid.

I Svendborg har tørken også ramt. På Hannelundgaard hos Jannie og Rasmus Højland Greve er både byggen, hveden og spinaten ramt af tørken. 

”De ligger i hvert fald under normalen”, siger Jannie Højland Greve. 

Parret har desuden valmuer for første gang, og under høsten af dem blev der tid til en familiestund. Viktor på syv år og Valdemar på tre kom med far ud og høste under åben himmel. 

”Skårene er jo ikke så brede, så han lod den store mejetærsker blive hjemme og tog den lille John Deere”, fortæller Jannie Højland Greve om grunden til, at de 2,2 hektar blev høstet med vind i håret, lillebror Valdemar på låret og Viktor stående ved siden af. 

Parrets drenge elsker at være med til høsten og er, siden de var helt små, blevet vænnet til at høste. 

Det betyder, at høsten for familien er en fælles ting. Men det hjælper også på glæden, at Valdemar og Viktor, med deres mors ord, er bidt af maskiner.

”Det er lige meget om det er den store eller den lille mejetærsker, bare de kommer med”, lyder det fra hende.

Hvordan udbyttet på valmuerne var, kan Jannie endnu ikke sige noget om. Dels er det første år at parret har dem, dels skal høsten stadigvæk en tur til Odense og renses op hos Jensen Seeds. 

Jannie Højland Greve deltager i "Bedste Høstvideo" med sin indsendte video.

Du kan selv deltage i "Skyd Høsten Først" og "Skyd Høsten Bedst" her

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i 15 forskellige afgrøder. Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Alle afgrøder er høstet.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad 32GB Retina til værdi 2.799 kr. samt 5x1 valgfrit halvårs abonnement på Svin, Kvæg, Mark, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi 669 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 3.499 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Emneord

Skyd Høsten 2018 , Skyd høsten , valmuer

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle